Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
181
Sted, mens vi nikkede op til Vinduet, hvor Brio
sørgmodig saa efter os. Han vilde gerne have været med,
men det gik nu aldrig an. Altsaa, vi lod vor stakkels
Vovsemand sukke og vimse med Halen og satte selv
Kursen til den lærde Musiker.
»Skal vi kalde ham Professor?« spurgte Karlo.
»Selvfølgelig — det er han naturligvis ogsaa.«
»Jamen Værtinden sagde kun Hr.« indvendte Karlo.
»Det var naturligvis en Fejltagelse.«
Vi naaede snart Gaden og fandt Husnummeret, som
var blevet os opgivet, men hvad var det? Udenfor hang
der to Barberskilte?
Naa, Professoren var maaske ugift og boede hos
Barberen.
Vi gik indenfor i Butikken, som var delt i to Dele.
I den til højre var der et Bord med en Mængde Kamme,
Børster, Sæbekopper o. s. v. mens den til venstre var
cpfyldt af Musikinstrumenter, Violiner, Horn og den
Slags.
Jeg saa mig befippet omkring, men Karlo, som aldrig
lod sig gaa paa, spurgte høflig:
»Er Hr. Epinosse hjemme?«
»Det er mig!« svarede en lille, væver Mand, som
var i Færd med at barbere en Bonde.
Jeg blinkede til Karlo, at vi skulde gaa igen, men min
Kammerat satte sig rolig paa en Stol og sagde:
»Jeg vilde gerne klippes, naar De har barberet den
Herre.«
»Saa gerne, unge Mand, Vil den anden unge Herre
tage Plads imens?«
Jeg var aldeles overvældet af Karlos Mod. Og
nu skal man høre hans Fiffighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
