Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
184
Vi snøftede begge to, og jeg tror, den rare Hr.
FEpinosse snøftede med — i det mindste puttede han hurtig
sit Lommetørklæde i Lommen, da vi vendte os om.
»Gode Drenge begge to!« mumlede han halvhøjt.
Derpaa gik han hen til et Skab, rodede lidt omkring derinde
og halede endelig en gammel, slidt Bog frem,
»Se her, min Dreng!« sagde han til Karlo. »Den skal
du have som Gave. Bryd dig ikke om, at den er gammel.
Du vil i den finde alt det, du kan ønske at lære,«
Derpaa tog han en Pen og skrev paa den første Side:
»Givet til den lille Dreng, som engang i Tiden vil
blive en navnkundig Musiker. Lad da Bogen være ham
et Minde om hans første Musiklærer, Barberen i Mende.«
Med tusinde Taksigelser tog vi Afsked med den gode
Hr. Epinosse, som hverken Karlo eller jeg nogen Sinde
har glemt,
Jeg holdt meget af Karlo, da vi gik til Mende; men
jeg holdt endnu mere af ham, da vi gik derfra. Tænk
bare, han havde jo givet Afkald paa et roligt Liv, Tag
over Hovedet, en Seng at sove i, en dygtig Lærer — kun
for at følge mig! Da vi var kommet udenfor Byen,
standsede jeg, greb hans Haand og udbrød:
»Karlo, jeg sværger dig til ved den hellige Jomfru
— aldrig skal jeg glemme, hvad du har gjort for mig i
Dag — aldrig skal jeg forlade dig, selv om man bød
mig at blive Pave.«
Karlo lo,
»Naa, naa! Blev du Pave, kunde j eg jo blive
Kardinall«
.... Efter lang Tids Omflakken naaede vi omsider
Byen Berry, hvor jeg første Gang spillede Komedie med
Vitalis, Stakkels, gamle Herre, stakkels Vaps, stakkels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
