Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
185
Zemire, stakkels Janko! Hvert Skridt mindede mig om
dem, og jeg blev hel tung om Hjertet.
Ogsaa Brio syntes at kende Stedet igen; han stak
Snuden i Vejret og udstødte et ynkeligt Klagehyl, da
vi tog ind i det samme Værtshus, hvor vi håvde boet før,
Men vi havde ikke Tid til at sørge. Der skulde
Dagen efter være Marked, og vi vilde nu købe vor Ko,
denne Ko, som vi havde talt om de hundrede Gange og
i Tankerne havde udstyret med alle Fuldkommenheder.
Det vanskeligste Spørgsmaal var at finde en Ko, der var
lige saa rar som Rødblis og gav lige saa god Mælk.
Hvorledes skulde vi undgaa at blive snydt? — I
Kroerne havde vi tidt hørt Fortællinger af Prangerne om,
hvordan de narrede godtroende Købere; men vi maatte
ikke snydes, det var klart.
Da foreslog Karlo, at vi skulde bede en Dyrlæge
hjælpe os; selv om han skulde have Betaling for sin
Ulejlighed, var det dog bedre end at købe en daarlig Ko.
Efter nogen Søgen fandt vi Dyrlægens Bopæl; men
ved vort første Ord om at ville købe en Ko brast han i
Latter.
»En Ko!l« raabte han. »Vil I maaske slaa jer ned
som Proprietærer? Ved I, hvad en Ko koster, lille
Børn?«
»Ja, Hr Doktor! Og vi har ogsaa Penge til at købe
den for,« svarede jeg stolt og bredte vor Skat ud paa
Bordet, Derpaa fortalte jeg ham kort vor Historie, samt
at vi nu vilde bruge vore Penge til at forære min
Plejemoder en Ko i Stedet for den gamle.
Under min Fortælling var Dyrlægen bleven helt
alvorlig, og da jeg kom til, at "Aktieselskabet for
Kulminerne havde foræret mig to Hundrede Kroner, afbrød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>