Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
187
vi ikke faa en Bid mere ned. Ogsaa Brio fik sit. Det
var Middagsmaden sparet for den Dag.
Derefter begyndte vi vor Vandring paa Markedet. Der
var Køer nok at vælge imellem, fede og magre, røde,
sorte og hvide. Der var især en hvid, som Karlo syntes
godt om, og en nydelig brun en, som stak mig i Øjnene;
men vor Ven Dyrlægen viste os en tredie, en skinnende
rød en med hvide Pletter paa Snuden.
»Vil I følge mit Raad,« sagde han, »skal I vælge den
der, Den vil svare til alt, hvad I kræver af den,«
Naturligvis fulgte vi hans Raad. Efter nogen Prutten
frem og tilbage blev Handelen sluttet, og stolte vandrede
vi af Sted med »Rødblis«, som jeg straks døbte den.
Vi tog nu Afsked med den gode Dyrlæge, men først
maatte vi love en Gang ved Lejlighed at komme tilbage
og besøge ham, og derpaa gik vi rask ud af Berry.
Koen førte vi med os ved Grimen, men vendte os
hvert Øjeblik om for at glæde os over den. Engang blev
Karlo rent ellevild og kyssede den lige paa Mulen; til
Gengæld slikkede den ham med sin ru Tunge.
»Saa du den kyssede mig?« raabte han henrykt,
For at kunne fatte Behageligheden ved at blive
kysset af en Ko, maa man huske paa, at hverken Karlo eller
jeg var forvænte med Kærtegn, Vi hørte ikke til de
Børn, som søger at undgaa deres Moders Kys; vi trængte
saa haardt til lidt Ømhed og havde hidtil kun haft Brio
at kæle for.
Da vi ikke vilde trætte vor Ko alt for meget, gik vi
kun langsomt frem og gjorde Holdt lidt uden for en stor
Landsby. Vi satte os paa Grøftekanten, hvor Græsset
var rigtig tykt og saftigt, og lod Rødblis græsse. I
Førstningen holdt jeg den i Tovet, men da den var saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>