Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
186
han mig med det Udraab: »Saa det er dig, der ved din
Raskhed frelste de stakkels Minearbejdere! Jeg har læst
om det i Aviserne. Du er jo en prægtig Dreng! Og en
god Dreng,« tilføjede han, »en rigtig god Dreng! Faa
Børn i din Alder vilde have ofret deres surt erhvervede
Skillinger til Glæde for andre,«
»Men det er jo ikke mig alene. Karlo er jo ogsaa
med,« svarede jeg helt flov, »Vi er enige om alt, hvad vi
tjener.«
»Nej, de to Hundrede er rigtignok dine,« indvendte
Karlo.
Dyrlægen smilede bifaldende.
»Ja vist, ja vist,« sagde han, »I er to rigtig flinke
Drenge, og jeg skal nok hjælpe jer. I Morgen er her
jo Marked, kom da hen til mig. Saa skal jeg sørge for,
at I ikke bliver taget ved Næsen.«
»Og hvor meget er Deres Honorar, Hr. Doktor?«
spurgte jeg lidt ængstelig. Sæt han nu forlangte mer,
end vi havde Raad til.
»Honorar?« gentog han, »ikke en Skilling, mine smaa
Venner! Det vil tværtimod være mig en Glæde at hjælpe
jer.«
Vi takkede den rare Mand mange Gange og gik bort
med let Hjerte,
Næste Morgen var hele Byen i Røre, Vogn paa Vogn
rullede af Sted, Hestene vrinskede, Faarene brægede, og
Køerne brølede; det sidste lød i vore Øren som den
lifligste Musik. Vi gik nu hen til vor Ven, Dyrlægen, og
blev budt ind i Stuen, hvor Frokostbordet stod dækket.
Der var Æg og Skinke, Smør og Ost, varme Tvebakker
og nymalket Mælk, og da Vi rejste os fra Bordet, kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
