Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
193
NITTENDE KAPITEL.
Moder Haller.
Aah, hvor mit Hjerte slog, efterhaanden som vi
nærmede os mit gamle Hjem. Snart naaede vi Gærdet,
som strakte sig langs Landsbygrænsen.
Med et Spring var jeg oppe — ja, der laa Huset,
helt nær, det kære gamle Hus, og der paa Bænken
sad en Skikkelse med hvidt Hovedtørklæde Det var
Moder. Hun anede ikke, at hendes Dreng var paa
Vejen til hende.
Hvorfor kunde jeg dog ikke straks løbe derned og
kaste mig i hendes Arme? Men sæt, at Haller var
der? »Skynd dig, skynd dig, Karlo,« raabte jeg, »gaa
i Forvejen og hør, om hun er alene,«
Vi havde aftalt, at Karlo, som Paaskud til at faa
Moder i Tale, skulde bede hende om noget Vand, og
imens han drak, skulde han nytte Lejligheden til at
udfritte hende, om Manden var der. Mens jeg nu bandt
Rødblis til Gærdet, løb min Ven hurtig af Sted.
Utaalmodig fulgte jeg ham med Øjnene — nu var han paa
Landevejen — nu forsvandt han ved en Omdrejning —
der kom han igen frem — aah, hvor han gik langsomt!
Det varede jo en Evighed! Endelig stod han uden
for Huset og tog Huen af, Moder rejste sig og hentede
et Krus fra Køkkenet, derpaa gik hun hen til Brønden
og trak Spanden op. Karlo drak langsomt. Nu rakte
han hende Kruset, og idet han lettede paa Hatten,
satte han af Sted i fuldt Løb,
Var Haller hjemme eller ikke? Mit Hjerte slog
Frændeløs. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
