Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
194
som en Hammer, Jeg ventede aandeløs. Nu viste
Karlo sig ved Omdrejningen og svingede triumferende
med Hatten,
»Haller er i Paris!l« raabte han, »kom bare.« ’
Jeg bød Brio blive hos Rødblis og løb derpaa
hurtig hen imod Huset, Da jeg naaede det, var Moder
gaaet ind, Aandeløs stod jeg et Øjeblik stille uden for
Døren, saa kaldte jeg, som i gamle Dage: »Mor, Mor!
Kom lidt herud!« Døren blev aabnet — der stod den
kære, kære Moder; men hvor var hun bleven gammel
af Sorg og Længsel!
»Remi, min Dreng!« raabte hun og udbredte sine
Arme. Hulkende klyngede jeg mig til hende, og i flere
Minutter kunde ingen af os tale for Graad. Derpaa
traadte hun et Skridt tilbage for rigtig at kunne se mig.
»Hvor du dog er vokset, Barn!« raabte hun, »du
er jo ikke mere min lille Remi, men en stor, lang Fyr.
Havde jeg ikke hørt din Røst, havde jeg vist ikke
engang kunnet kende dig. Men fortæl mig dog,
hvordan du har levet i al den Tid?«
Vi satte os ned, jeg paa hendes Skød som i gamle
Dage, og saa maatte jeg fortælle.
Det varede længe, thi Moder havde utallige
Spørgsmaal at gøre; men da jeg fortalte om Milligans, sagde
hun: »Aah, min Dreng, jeg ved alting om de gode
Mennesker, Jeg fik et langt Brev fra dem for to Aar
siden, De spurgte om dig og Vitalis, men hverken
Martin eller jeg vidste jo det mindste om dig. Dog kan
du tro, det Brev var mig en Trøst; for nu hørte jeg
altsaa, at du havde haft det godt hos de rare
Mennesker, og jeg haabede, at du var hos din Herre, der jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
