Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
210
Jeg kunde være bleven ved i en Uendelighed, hvis
han ikke havde afbrudt mig. »Dine Forældre hedder
Thompson. De har tre Børn foruden dig, og de bor
her i Byen,« sagde han. »Nu skal jeg kalde paa en
Mand, som kan føre dig derhen.«
Han ringede paa en Klokke, og en Kontorist kom
ind. —
»Tag en Vogn og kør disse Drenge hen til
Thompsons i Norhamstræde,« bød han.
Jeg tøvede et Øjeblik. »Der blev lovet en
Pengesum til Haller — kan hans Kone faa den?«
»Ja vel — vi har jo Adressen.«
Han vendte sig om, og vi fulgte Skriveren, som gik
udenfor og hen ad Gaden, indtil vi naaede en Plads,
hvor der holdt en Mængde Vogne. Han lod os stige
ind i en og sagde til Kusken, at vi skulde til
Norhamstræde Nr, 2 i »Bethnal-Green.«
»Norhamstræde?« gentog Kusken og trak paa
Navnet, mens han maalte os med et ringeagtende Blik.
»Naa, man hitter det vel,« mente han og steg op paa
Vognen.
Vi kørte og kørte; den Rejse lod til aldrig at faa
Ende. Jeg tænkte paa Navnet »Bethnal-Green«, som
vor Fører havde sagt til Kusken. »Green« er det
engelske Ord for »ørøn« — sikkert boede mine Forældre
uden for Byen, derfor varede Kørselen saa længe.
Nu puffede Skriveren en lille Luge op, som var oven
over vort Hoved i Vognens Loft, og der begyndte en
Samtale mellem ham og Kusken; men de to lod ikke
til at kunne blive enige om Vejen.
Jeg tænkte, det var en daarlig Kusk, naar han ikke
kendte saadan et rart Sted, som »Bethnal-Green« vist-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
