Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
211
nok var, og derpaa begyndte jeg i Tankerne at
forestille mig mine Slægtninge. Hvem mon min Meder
lignede? Mon hun mindede om Moder Haller — nej,
hun var naturligvis en Dame, saa lignede hun snarere
Fru Milligan. Hvad vilde hun sige, naar hun saa
mig? Vilde hun daane af Glæde? Rimeligt nok, men
saa vilde jeg tage hende i mine Arme og kysse hende
[e] — —
Her blev mine Fantasier afbrudt ved, at Vognen
holdt stille og Kusken raabte, at han ikke kunde finde
Gaden, Der opstod et Skænderi, som endte med, at
Kontoristen betalte Kusken, hvorpaa vi alle stef ud
og gik hen til en Politibetjent for at spørge om Vej.
»Kan De ikke hjælpe os at finde hen til
Norhamstræde i »Bethnal-Green,« spurgte vor Fører og vedblev
til min Rædsel: »Jeg har aldrig før været i dette
Tyvekvarter, og Kusken vidste heller ingen Besked,«
»Kom De kun med mig,« svarede Betjenten, og saa
gik vi alle med ham.
Men hvad var det dog for en Bydel, vi nu kom ind
i? Saa snævre var Gaderne, at der var spændt Snore
fra det ene Hus til det andet, og paa Snorene hang
laset, halvsnavset Linned og andre Pjalter til Tørring.
Og Husene? De var uslere end de fattigste Hytter i
vor Landsby — mange var kun opført af Bræder, rene
Skure. Paa Tærsklerne myldrede det af blege,
snavsede Kvinder — og Børn, som næsten var nøgne, Hvad
var dog alt dette?
Nu standsede Betjenten og pegede paa et stort Skur
eller Hus.
»Der er det,« sagde han.
»Åah, vent et eneste Minut,« raabte Skriveren, da
14?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
