Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
216
siden fik vi Brev fra den slemme Kvinde, og deri stod,
at hun var ved at dø, og at hun angrede, hvad hun
havde gjort. Hun skrev, at du levede hos en Mand,
der hed Haller. Vi begyndte da straks at søge etter
dig; men Haller vidste ikke, hvor du var. Imidlertid
er det jo godt, at du selv fandt os,« sluttede han.
Jeg svarede ikke. Hvad skulde jeg sige?
Da vi havde spist, var det blevet mørkt; min Fader
tændte en Lygte og sagde, det var bedst, vi kom til
Ro, da vi vist maatte være trætte,
Jeg mumlede et halvhøjt »god Nat«; thi jeg vovede
ikke igen at nærme mig nogen, og derpaa fulgte vi min
Fader, der førte os tværs over Gaarden til et andet
stort Skur, Herinde stod en Vogn af den Slags, som
omrejsende Beridere kører i, nemlig en lang, grønmalet
Kasse med smaa Ruder.
»Om Sommeren kører vi rundt til Markederne og
sælger forskellige Slags Varer,« sagde min Fader; »men
nu i Efteraaret bruges Vognen ikke, og her er udmærket
Plads til jer begge to.« Han hævede Lygten i Vejret,
og vi saa, at der inde i Vognen laa en Madras og et
laset Tæppe.
»For i Nat kan I nok sove sammen,« sagde min
Fader. »I Morgen skal jeg skaffe en Madras til. God
Nat, sov vel og glem ikke at slukke Lyset,«
Han gik og vi var alene.
»Stakkels’ Remi,« sagde Karlo sagte. Disse Ord
bragte Bægeret til at flyde over. Jeg slyngede Armene
om Halsen paa ham og brast i en fortvivlet Graad.
Brio nærmede sig og kradsede mig med Poten paa
Benet, Han kunde ikke fatte, hvorfor jeg var saa
bedrøvet. Der blev ikke talt et Ord imellem Karlo og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
