Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
217
mig, andet end Karlos: »Stakkels Remil« Men det
var ogsaa nok. Det viste mig, at han forstod mine
Sorger., Side om Side lagde vi os ned. Jeg holdt
ham fast i Haanden, og med den anden Haand paa
Brios laadne Hoved, følte jeg, at der dog var to i
Verden, som holdt af mig.
Timerne gik; men jeg kunde ikke sove. Skulde
jeg for Fremtiden leve her i dette uhyggelige Hjem,
hos en streng Fader, hos Søskende, der knapt vilde
tale til mig, og hos — ak, hvor var det dog
skrækkeligt — hos en Moder, der foragtede mine Kærtegn?
Men jeg maatte se at vinde deres Kærlighed, jeg
vilde gøre alt, hvad der stod i min Magt, de maatte
til sidst lære at holde af mig, Men saa maatte jeg
ogsaa holde af dem, og her — her kom det værste af
alt: kunde jeg det? Der var noget hos mig, som
sagde: »Nej, nejl« Jeg følte næsten Modbydelighed
ved dem alle.
Med eet begyndte Brio at knurre. Et Lysglimt
trængte ind i Vognen fra det lille. Vindue, mod
hvilket Fodenden af vor Madras stødte op. Jeg kunde
derfra overse hele Skuret, og jeg opdagede nu, at
Lyset kom fra min Fader, der aabnede Porten og havde
en Lygte i Haanden. Da jeg ikke vilde have, at Brio
skulde vække hele Huset, lagde jeg min Haand om
hans Snude, og med sin sædvanlige Lydighed tav han
straks, —
Bag efter min Fader fulgte to Mænd; han lagde
Fingeren paa Munden og pegede hen paa vor Vogn.
Det var dog kønt af ham, at han tænkte paa, at
Folkene skulde gaa sagte for ikke at vække os. De talte
kun hviskende sammen. Jeg opfattede flere Gange Or-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
