Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
249
gelig Benene op paa Sædet og pustede store Røgskyer
i Vejret.
Jeg lænede mig op til Døren og kigede ud, mens jeg
lønlig saa paa mit Ur — nu var vi der lige straks. Stille
rakte jeg min Haand ud efter Dørlaasen — bare den nu
gik op — jo, den var meget nem at aabne. Nu peb
Toget og sagtnede sin Fart — Stunden var der! ’ Et
rask Tag, et Spring, et Raab fra Betjenten — og jeg
laa i Grøften — — frelst!
Stødet var dog saa voldsomt, at jeg tabte
Bevidstheden. Men da jeg vaagnede, aah, hvor jeg blev glad,
thi mit Blik mødte Karlos milde Ansigt. Jeg slog
Armen om Halsen paa ham og kyssede ham grædende,
idet jeg stammede: »Er jeg frelst?«
»Ja, du er! Ser du ikke, vi kører i en Vogn!«
Jeg saa mig om — vi for af Sted hen ad Landevejen.
Jeg selv laa paa en Bunke Halm under et Tag af
Sejldug, og foran opdagede jeg Bob, som kørte Hesten i
rasende Fart.
Ved Siden af Karlo sad en grim, gul Hund og
stirrede paa mig med logrende Hale. Karlo holdt den
tilbage i Halsbaandet — nu gav han Slip, og den for
lige i Favnen paa migog slikkede mig og gøede af Glæde.
»Brio! Gamle Dreng, er det dig?« udbrød jeg
henrykt, »Men hvordan er det, han ser ud?«
»Det er en hel Historie, som du skal faa siden,«
svarede Karlo, »Nu maa jeg hjælpe Bob at faa Taget
af Vognen.«
Vi holdt et Øjeblik stille, mens Bob løste Sejldugen
af, ogsaa Tøndebaandene, paa hvilket Overtrækket
hvilede, blev fjernede. Karlo, Brio og jeg krøb dernæst
ned paa Bunden af Vognen — Halm og Sejldug blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
