Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
253
ret forgæves? Skal jeg nu røves Arven af den
sygelige Dreng, som med eet lever op igen?«
Hvad var dog det, jeg hørte?
Den fremmede var altsaa Hr, Milligan, Arthurs
Onkel, der saa gerne vilde have hans Penge; men hvad
mente han med det første Barn, der var skaffet til Side?
Var det den Søn, Fru Milligan en Dag havde omtalt
til mig, og som var druknet i Floden? Havde hendes
Svoger dræbt ham for at faa Pengene? Alt dette fløj
i et Nu igennem mit Hoved; men vi fik straks
Opklaringen.
»Man kunde maaske —« begyndte Thompson
tøvende, men Hr, Milligan afbrød ham:
» Nej, nej, jeg ved, hvad De tænker paa; men jeg
vil ikke have Blod paa mine Hænder, det husker De
nok — heller ikke over for det andet Barn. Denne
Charles eller Remi har jo ogsaa en forbavsende
Modstandskraft, Han ser ud som Sundheden selv.«
»Ja, alle hans Strabadser med Vitalis og hans
omrejsende Liv har kun gjort ham stærkere,« sagde min
foregivne Fader; »men jeg har tænkt paa noget. Hvad
mener De, om vi anbragte ham i en Fabrik? En Dreng,
der som han har været vant til at leve i den friske Luft,
skal nok blive syg, naar han hver Dag maa være
indelukket paa et usundt Sted. Jeg kender netop en
Fabrik, hvor selv de kraftigste Børn efter et Par Aars
Arbejde ser ud som Skeletter og ender med at faa
Brystsyge, Saa er De af med ham og har ikke »Blod«
paa Samvittigheden,«
Hr. Milligan gned sig tilfreds i Hænderne og
klappede Thompson paa Skulderen.
»De er en sand Perle,« sagde han, »og arver jeg en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
