Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
252
Den anden lod til at blive ærgerlig og udbrød i
Bebrejdelser, Derpaa spurgte han:
»Men Drengen, min Brodersøn?«
»Ja, han er undsluppen. Han var for Resten ikke
med i Tyveriet,«
»Det manglede bare!« svarede Hr. Milligan vredt.
»Blev han ført for Retten, kunde hele Sagen komme
for Dagen.«
»Nej, nej, Hr. Milligan, De kan være rolig,« sagde
min Fader indsmigrende, »Men har Deres Svigerinde
endnu Haab om at redde sin anden Søn7«
»Fru Milligan, min elskede Svigerinde,« svarede Hr.
Milligan spottende, »har nu ved sin utrættelige Ømhed
bragt Arthur saa vidt, at han kan gaa paa sine Ben
som andre Mennesker, Han har faaet Farve i Kinderne
og æder som en Tærsker. Jeg har nu ligget heroppe
paa Slottet for sidste Gang — aldrig sætter jeg mine
Ben der mere uden som Ejer, At komme der Gang
efter Gang og se den svagelige Dreng blive stærkere,
det er til at tabe Forstanden over.«
Mens han talte, havde Karlo sagte bøjet sig ned og
kiget ind ad Nøglehullet — lige med eet gjorde han
store Øjne og vinkede til mig, at jeg skulde indtage
hans Plads. Jeg vidste vel, at det ikke er pænt at
kige gennem et Nøglehul, lige saa lidt som man maa
lure; men det, vi havde hørt, overvandt mine
Betænkeligheder. Jeg bøjede mig ned, kigede ind og saa —
hvem anden end »Lægen«, som ved Nytaarstid havde
undersøgt mig!
Han gik heftig op og ned ad Gulvet.
»Årthur maa ikke leve,« vedblev han, »har da al
min Umag med at skaffe det første Barn til Side væ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
