Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Hun var” blot hele: Tiden bange for, =at
han skulde gaa, men det gjorde han ikke, thi
da hun nu saa’ saa fristende ud, saa bøjede
han sig virkelig ned og kyssede hende.
Marianne havde følt sig saa uhyggelig til
Pas i de Dage, hun ved Gnavenhed vilde
tvinge Børje til Afbigt, og i disse Omgivelser,
hvor hun. ikke havde et Menneske uden ham
at tale med, tog Kedsommeligheden under saa-
danne Forhold Overhaand i den Grad, at hun
nu var tilfreds med at slutte Fred paa hvilke
som helst Betingelser. Ikke alene at maatte
frasige sig den Smule Adspredelse, som kunde
ligge i et kærtegnende Koketteris smaa Afveks-
linger, men oven i Købet være Vidne til, at
han med den urokkeligste Sindsro udholdt den
Koldsindighedens Faste- og Prøvetid, hun havde
behaget at idømme ham — det oversteg
hendes Kræfter. Derfor var hun glad ved at
lade hans Tavshed angaaende Faderens Affærer
gaa ubemærket hen. Hun følte allerede, at et
Forsøg paa at tvinge ham, vilde forvolde hende
hemmelige Ydmygelser, akkurat i samme Grad,
som det viste sig uden Virkning paa ham.
Men hvis hun under Forsoningens Glæde
havde drømt, at deres Ægtzskabs første Dage
kunde leve op igen, saa kom hun efter faa
Dages Forløb paa det rene med, at dette var
en Vildfarelse.
Gaardens Røgt, kommunale Anliggender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
