Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dag, naar du har været i Klæderne siden Klok-
ken fire om Morgenen og langet Hø op paa
Høstænget om Kap med dine Karle, saa kan
det maaske hænde, du har ansét dig selv for
at være en Smule træt. Ikke meget — for-
staar sig — men lidt. Og du har kastet dig
i din Seng og sovet ind med det samme.
Naar du saa vaagnede næste Morgen, var du
blot stærkere end før. Var det Træthed. —
Det er omtrent, som naar man her hjemme
taler om en Orkan, fordi Vinden kan vifte lidt
engang imellem: man kender Navnet, men
ikke Sagen, derfor bruger man Navnet urigtigt.
Hvad du kalder Træthed, er blot den herlige
Evne at kunne samle ny Kræfter, slet ikke
andet. Det er den mest beundringsværdige
Legems- og Sjælsligevægt, alt er afpasset af
Naturens Mesterhaand, intet forfusket af Be-
vidstheden. Tak din Gud, Børje! — hvis du
har nogen ... Nej du, der findes en Træthed
af en anden Sørt — vort Aarhundredes store
Forbandelse — den jagende, nervøse Træthed,
som aldrig afløses af Hvile, fordi den ikke kan
hvile -— fordi den har mistet Evnen dertil.
Tantalus kunde tale med derom, og vi Kultur-
mennesker, vi er alle hans Børn ... Gribe,
og gribe efter det tomme intet, det er ingen
Ting, saa længe man tror, at det er en Virke-
lighed. Men at gribe efter det til alle Lem-
mer er magtesløse, anspænde de sidste Lev-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
