Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
ninger af sin Kraft — den usle Smule, man
har tilbage — og gribe efter det endnu, me-
dens man med den fuldeste Klarhed véd, at
det er Tomhed altsammen, det y— Børje —
det er mozet” som erværdttåt tale om kne
Naar man blot behøver at kaste sig ned paa
Strandbredden for at sove, bare sove, men
alligevel ikke kan bekvemme sig til at gøre
det, fordi man endnu griber efter samme be-
drageriske Tomhed, . .. svagere, svagere, men
endnu med samme vanvittige Attraa ...»
«Du taler i Vildelse, Paul.»
«Kære, velsignede Naturbarn!» — Paul lo,
det var en frisk, klangfuld Latter. — «Om du
vidste, hvor godt det gør mig at se dig!
— Læg nu den misfornøjede Mine bort og se
fornøjet ud. Jeg bringer mine Husguder dette
Drikkeoffer med den Bøn, at jeg med Føje
maatte kunne skrive over min Dør: Her
hviler —» jk
Han fyldte Glassene, saa Skummet bruste.
Skaalen blev drukken.
«Se saa! man aabner Sikkerhedsventilen
for al den indestængte Sentimentalitet en Gang
imellem,» sagde Paul, i det han kastede sig i
en Stol, «men tro ikke — ædle Frue — at
der findes Mening i alt, hvad jeg siger, skønt
det klinger en Smule dybsindigt. Børje be-
høver jeg ikke at minde om det: han kender
mig.»
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
