Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
følte sig smigret af denne Opmærksomhed, thi
han var ikke saa lidt stolt af sin fysiske Styrke,
som hans var saa vant etil tat imponere sine
Arbejdere med. Marianne beundrede nu ogsaa
meget hos ham, som før havde stødt hende
tilbage som ufint, blot fordi Paul gjorde det.
Baade for Børje og for hende vat det en
Lettelse, at et bevægeligere Element var kommet
ind i deres Samliv, og Paul blev for dem samme
velgørende Afleder, som Børn ellers plejer Lat
være i et Hjem: dette uberegnelige, afvekslende,
som hindrer, at Tilværelsen bliver for stille-
staaende. Børje følte ogsaa, at Paul ikke kunde
tage bort uden at efterlade sig en gabende
Tomhed, og dette forøgede hans Velbefindende.
Mariannes lille Boudoir var bleven deres
Yndlingsplads, især naar Børje ikke var inde,
thi han befandt sig bedst i den store Daglig-
stue med de stive Møbler.
Paul og Marianne havde foretaget en grun-
dig Omflytning af Møblerne i hendes Værelse,
han havde foræret hende en hel Del Kunst-
sager til at forskønne det med, og hun havde
ladet sit Piano flytte der ind. Paul sagde, at
det hele saa” ud som et Fløjels Etui til en
Juvelbrosche, men Børje kaldte det for Ta ber-
naklet.
Her kunde Paul og Marianne sidde over
, for hinanden i Timevis, passiarende med sagte
Stemme, medens Marianne broderede. I disse
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
