Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
stille Timer var det, at Paul havde fundet paa
at kalde hende Fru Marianne. Børje havde
en Gang foreslaaet, at de skulde drikke Dus,
men dzt var der ikke blevet noget af.
Man kunde være Dus med hele Verden,
men der var ikke mere end én, der sagde Fru
Marianne: det var et særligt Privilegium. Naar
han sagde det med sit bløde Tonefald, da
klang det som Ord af et andet og smukkere
Sprog. Det var altid en Nydelse for Marianne
at høretdet:
Da Vinteren kom med Kulde og Snefog,
da sluttede den lille Familjekreds sig tættere
sammen, skønt Børje naturligvis havde adskilligt
at besørge ude omkring. I Skumringen gik
han sin Runde i Stald og Udbygninger og kom
aldrig ind, førend Lampen var tændt.
Medens de ventede paa ham, drev Paul-
og Marianne deres Ildtilbedelse, som Børje
kaldte det, det vil sige, de sad og passede
paa, at Ilden brændte ud i Kaminen inde hos
Marianne.
De var begge forfrosne og holdt meget
af Varme. Det havde desuden en egen til-
trækkende Ynde at sidde der og smaasnakke
i Halvmørket. ;
Naar Ilden var brændt ned, maatte Paul
røge en eller to af sine tyrkiske Cigaretter,
» fordi Marianne fandt det saa henrivende at
sidde og se paa den lille Ildprik, som levede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
