Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Kritik er andet end Dovenskab,» svarede Mari-
anne leende, «i det mindste finder jeg det meget
bekvemmere ikke at kritisere, men blot følge
med.»
«N’importe! Det er i alt Fald henrivende.
Men» — her bøjede han sig over imod hende
— «har De lagt Mærke til den Omstændighed,
at man aldrig kan tale frit og aabent med én,
der staar os nær i ydre Forhold. Baand fører
nu engang det med sig, at de, ved at hindre
éns Bevægelser, i lige saa høj Grad umuliggør
en Tilnærmelse, som hindrer, at man kan fjærne
sig. Ja, og desuden: — være oprigtig en Fine
et Øjeblik, en Maaned, det kan man nok under
den Forudsætning, at man har Visheden hos
sig om at kunne trække sig tilbage. Men for
stedse? — Nej! Thi paa Bunden af al Op-
rigtighed ligger der en hemmelig Følelse af,
at mine Interesser i Dag kan.staa i Strid med
mine Interesser i Morgen — en Erindring om,
at det, som var nyt og frisk i Gaar, er gammelt
og modbydeligt i Dag... Nej, nej, jeg for-
sikrer Dem, at det slet ikke er saa stødende,
som det lader, det er tværtimod noget, som
vi alle har haft en Fornemmelse af. - Men det
er grumme faa, som har Mod til at se efter
paa Menneskenaturens Vrangside og gøre sig
det klart, hvad der findes, derfor taler man
ikke om sligt. Og det, man ikke er vant til
at tale om, det finder man forskrækkeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
