Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Har jeg nu gjort Dem bange for at være i
Mørke, Fru Marianne, saa vil jeg holde op.»
Han talte med sin mest indsmigrende
Stemme, klagende som et forkælet Barns, og
dog med et Glimt af Ironi.
«Nej, bliv ved!» sagde Marianne.
«Jeg vil, at De skal indse, hvorfor man
er mest indesluttet mod dem, der staar én
nærmest. At det er Tilfældet, maa De have
mærket mange Gange, De véd saaledes, at
det er en Kendsgærning. Jeg søger blot efter
Aarsagen til den. Lukker De Øjnene for den,
saa vil det dog ikke derved lykkes Dem at
udslette det, som er; det staar fast, med eller
mod Deres Vilje. Men husk paa, at jeg taler
kun om Baand — om ydre Baand — og om
det ejendommelige Forhold, at man giver mest
til dem, som man ikke føler sig bunden til...
Ja, ser De, Idealisterne kan gærne tro, hvad
de vil om Sjælenes Endrægtighed og deslige,
men Sandhed er det dog alligevel, at man
kommer aldrig et Menneske saa nær, bliver
aldrig i den Grad ét med det, at éns inderste,
uformulerede Tanke udelukker al Mulighed om
at kunne forstille sig i Fremtiden. Og deri
ligger det! For den, som stadig skal følge
én, blotter man sig ikke gærne, thi man føler,
at der maa komme Ting, som man vil skjule,
eller Forhold, som vil gøre én tilbøjelig til at
viske det forbigangne bort. Den, som man en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
