Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
som frembragte det Spøgelsesfrygt ... og jeg
er. meget bange for Spøgelser,
Der var noget i hans Ytring, som gjorde
Marianne ondt, og hun tav ganske stille.
«Som nu min Kone,» fortsatte han, «jeg
havde kunnet betro hende alt; jeg vidste, at
hun aldrig vilde have misforstaaet mig, jeg
kunde være sikker paa hendes Tavshed, og
hun var alt for fintfølende til nogen Sinde
at blive paatrængende — og alligevel! — jeg
sagde hende aldrig noget om mig selv. Og
det, skønt jeg vidste, hvordan hun længtes
derefter, vidste, at hun vilde have givet sit
Liv for samme Fortrolighed, som jeg kunde
skænke en fremmed.»
De sidste Ord var en sand Tortur for
Marianne. Hun havde altid undsét Sig” for "at
nævne hans Hustru. Hun vidste, at han havde
solgt sig for Penge, og det var i hendes’ Øjne
en Skamplet, om hvis Tilværelse hun hverken
vilde erindre ham eller sig selv. Derfor bøjede
hun af, hver Gang han nærmede sig det Æmne.
Det havde hun gjort saa mange Gange, han
havde mærket det, og denne Ømtaalighed
saarede ham, som en tavs, haardnakket Mis-
billigelse. Han maatte se at faa den bort.
Det gjorde ham nervøs saaledes stadig at
saa uden om dette Punkt som om en Trylle-
kreds.
«Fru Marianne, jeg vilde ønske, at De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
