Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Gang har betroet sig fuldstændig til, kan i
saadanne Tilfælde blive en ubarmhjærtig Cen-
sor. Ikke alene over éns Handlinger, men
over éns hemmeligste Motiver, man har givet
ham Midler til at kunne grave det ud af vort
Hjærte, hvad man helst vilde skjule for sig
selv.” "Nej,.de, som ’staar i et personligt For-
hold til mig — et ydre, mener jeg — de er
kun at betragte som mine Modspillere. Føler
jeg Lyst til at-vise nogen mine Kort, saa —
dem bliver det da ikke! Nej, man vælger
en udenforstaaende. Og til sin fortrolige væl-
ger man en fremmed. Man skilles — og det,
def er "sagt; er som talt for Vind "og "Vejr:
Man er saa fri, som havde man ikke ytret et
Ord, og naar man vender sig ad en anden
Kant, er man lige saa uudforsket som før.
Det føler man instinktmæssig. Og Instinktet
er en god Del klogere end vor Fornuft.»
«Fy, De er en Skeptiker, De tror ikke
paa noget.»
«Jo, Fru Marianne, jeg tror paa det, jeg
har for mine Øjne og holder i mine Hænder.
Jeg har en Tro, saa jeg kan flytte Bjærge. —
Men det er Øjeblikkets-Tro. Den har ingen
Fremtid heller ingen Evighed . . . Fru Mari-
anne, kunde jeg som nu lægge hele mit Liv
aabent for Dem, hvis jeg ikke havde god Tro?
Men ingen Mennesker ønsker at gensé sine
egne Tanker eller sit fordums Jeg. Det er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
