Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Og hun var saa svag, hun var saa svag,
at Livet blot var en opblussende Flamme, men
hun slap ikke sit Tag. Hun tænkte ikke paa
Døden, ikke paa Smerterne — paa intet andet
end mig. Og hun vidste, hun skulde dø; tror De,
hun brød sig derom? Hun skulde nok holde
mig fast alligevel. Aa, jeg husker det, som
var det i Gaar, den Dag, hun sagde mig farvel.
Hun havde lidt de græsseligste Smerter hele
Natten, men om Morgenen laa hun atter paa
sin Sofa. Jeg havde gjort Aftale med et Sel-
skab af Turister om en Tur op i Bjærgene paa
en otte, ti Dage, og hun havde ivrig bestyrket
mig deri. Det var i Montreux. Jeg vil aldrig
glemme den Morgen. Jeg kom ind fra Bal-
konen, som vendte ud mod Dalen: Dørene stod
aabne, det var, som følte man sig kærtegnet
af Sol og Sommervind — aa, Fru Marianne,
det var Foraar, alt fortonedes i blaat, ny-
udsprungent, duftende, det var, som havde man
sovet hele sit Liv igennem og først nu slog
Øjnene op. Jeg stod med Ryggen mod Døren,
lige inden for Portiéren, Sollyset strømmede
ind, det skinnede over det blege Ansigt med
dets indsunkne gennemtrængende Øjne, der var
en Klarhed i dette Blik, men ogsaa denne
aandelige Bitterhed, som opstaar af Lidelsen.
Den lette Skikkelse laa nedsunken i denne
yppige Rigdom af stærke Farver, eller snarere,
den laa kastet hen der over som et Klædnings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
