Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
ninger for hende. Men hun var som en Slange:
hun udspionerede mine Hensigter, læste mine
Bøger, vandt mine Venner og stjal mine An-
skuelser., Og jo mere jeg mærkede, at hun
vilde snige sig ind i mit Hjærte, des mere
hadede jeg hende. Under vore venlige Ord,
vort milde Væsen, herskede der en uafladelig
Kamp. Men hun fandt det Punkt, hvor jeg
kunde saares: den umættelige Tørst efter Skøn-
hed, ikke Naturens, men Forfinelsens. I sig
selv følte hun ingen Trang til Luksus, men hun
havde en Kunstners Blik. Jeg har aldrig set
et Menneske med en saadan Farvesans som
hun. Hun forstod at hobe Farverne omkring
sig med et Barns Naivitet, men uden et Fejl-
greb. Og det var ikke alene det. Det var,
som ejede hendes tynde, gennemsigtige Hænder
en overmenneskelig Følelse. Af alt, hvad hun
rørte ved, forstød hun at lede netop det ud,
som kunde betage mig. Hun havde en Maade
at ordne Blomster paa . .. at kaste Møblerne
omkring i et Værelse . .. at drapere dem i
Fløjl og Shavler, at ødsle saa skødesløst med
Puder og Tæpper ... aa, hun kunde bestikke
mit Blik, mine Sanser, hun levede kun for at
plage mig med alt, hvad jeg forgudede, og
som hun foregav at elske! — Havde hun blot
kunnet besejre sin Ydmyghed, da vilde jeg
have elsket hende som en vanvittig, saa langt
havde hun drevet det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
