Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3537
Det kom mere som et Suk end som artiku-
leret Lyd.
«Hvorfor?»
Hans dæmpede Stemme var skarp, og hans
bevægelige Næseboer dirrede nervøst.
«Det var urigtigt, brødefuldt.»
«Nonsens?» Han kastede Hovedet tilbage
som for ved denne Bevægelse at slænge hendes
Paastand bort.
«Jeg siger ikke, at Fejlen var Deres; det
var maaske min egen,» sagde hun svagt, i det
hun sænkede Blikket fra hans Ansigt ned mod
Bordet, ved hvilket hun stod.
Han svarede intet; han saa” ufravendt paa
hende med stigende Harme og Indignation.
<Og saa vil jeg bede Dem om at rejse,»
tilføjede hun uden at løfte sine Øjne.
«Rejse?»
«Ja — for aldrig at komme igen.» Stem-
men var sunken ned til en næsten uhørlig
Hvisken, saa bange var hun for at udtale disse
Ord. Og nu var hun tvungen til at se op,
men med et eneste ligesom frygtsomt Blik.
Hans Næseboer udvidede sig; han var
bleg og de brune Øjne bed sig fast i hendes
Ansigt, medens hans Aandedræt lød kort og
skarpt.
«Hvad er det du siger?»
Hun stod som en dødsdømt. Hun følte
hans Raseti, men hun turde ikke se det.
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
