Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
«Tal! Hvad er Meningen?»
I hans Vrede blandede der sig saa megen
afmægtig Smerte, at den blev dobbelt pinlig.
«Tilgiv mig,» sagde hun ydmyg, og hendes
Læber dirrede, som var Taarerne i Begreb
med at bryde frem; «jeg kan ikke gøre for
det.
«Men du maa kunne sige hvorfor . ..»
«Fordi jeg aldrig mer vil kunne forsvare
det. Vær barmhjærtig og rejs!»
Hendes Øjne blev røde i Kanterne, derved
kom de til at sé endnu større ud. Hans Læber
aabnede sig halvt, men han blot saa’ paa
hende.
Hun blev greben af Angst. Alt dette
gjorde et Indtryk som af blottede Nerver,
og hun havde saaret ham uden al Barmhjær-
’tighed.
«For Guds Skyld, sig, at De tilgiver mig,
og at De vil rejse!» — Uden at tænke paa,
hvad hun. gjorde, strakte hun sin Haand frem
imod-ham — indtrængende, bønfaldende, men
han greb den ’ikke.
«Tilgive? Tilgive?» udbrød han og vilde
le.” Men i det samme forvred hans Ansigt
sig, og det saa’ ud, som skulde han briste i
Graad.
Hun knugede sine Hænder sammen og
trykkede dem mod sine Øjne. Aa, dette var
forfærdeligt — forfærdeligt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
