Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
Han standsede et Øjeblik.
«Saa mødte du mig stift, koldt. Ikke en
glad Mine, ikke et Ord til Velkomst. Og du
tiltalte mig med dette forhadte De, som skar
ind i min Stemning og søndersled den. Kan
du da ikke tænke dig, hvor rystet jeg maatte
blive. Og saa kom der over mig, som der
gør en Gang imellem, denne rasende Begærlig-
hed efter at hævne mig, at lade andre føle
noget af det, jeg selv lider. Jeg tænkte ikke
paa dig, jeg tænkte kun paa mig selv. Og
saa var jeg uretfærdig og blind. Jeg gav dig
giftige Bid, jeg vilde nu have givet meget til,
at det var ugjort . . . Nu er jeg kommen til
Besindelse. Nu kan jeg tænke rolig, Men jeg
husker knap, hvad jeg sagde. Det var i Øje-
blikkets Hede. Glem det — elskede — glem
det! Tænk bare, at jeg forstaar dig. At jeg
nu ser din Tankegang lige saa klart, som om
du selv havde bredt den ud for mig, fin og
skær. Og jeg sætter dobbelt — tusendfold —
Pris paa dig for denne Tilbageholdenhed, som
jeg kun misforstod. Jeg kan følge dine Tanker
tilbage til min Fraværelse. Jeg véd godt,
hvordan det for en Finfølelse som din maa
være ubehageligt — ja, uskønt og grovt — at
det er kommet til Ord imellem os. Og maaske
har du frygtet min Tilbagekomst. Du har
troet, at jeg vilde paaberaabe mig Rettigheder,
troet, det var nødvendigt at holde mig tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
