Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356.
dette skjule sig en hemmelig Bevæggrund,
som han endnu ikke havde fattet.
Pludselig saa” han op med et lynsnart
Blik.
«Ansér De det for en Nødvendighed?»
spurgte han og betonede Ordene stærkt.
Rødmen gød sig langsomt over hendes
Ansigt, medens hun søgte at møde hans Blik
med Fasthed.
«Ja, som en Nødvendighed.»
Hun drog et lettende Suk. Nu var det
forbi. Nu var det afgjort. Nu vilde hun blive
alene.
«Forstaa mig ret,» tilføjede hun hastig,
«det er ikke Skilsmissen jeg klager over. Det
er kun Mindet om ... om... det, som ikke
kan ændres. Jeg vilde ønske, jeg kunde vise
Dem, at . . . at jeg maaske ikke er saa ussel,
som De tror. Jeg vilde have ønsket, at. jeg
ikke havde haft nødig at føle denne —»
Hun kunde ikke fortsætte. Hendes Læber
begyndte at skælve, og hun vred nervøst sit
Lommetørklæde mellem Fingrene.
Det var, som havde han overhørt hendes
sidste Ord.
«For mig er det tungt,» sagde han, «men
jeg kan godt forstaa, at det ikke kan være
såaledes for Dem. For Dem er Tilværelsen
saa rig. Hvor rig, kan jeg vel ikke engang
fatte. — Men det er afgjort: jeg rejser i Mor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
