Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tt saksdeneedinE
Hun talte rolig og koldt. Hun vendte sig
atter om, og Døren faldt i efter hende.
«Milde Gud, hvad gik der dog af Fruen?»
brummede Fru Landén og skyndte sig ud i
Køkkenet for at raadslaa med Husjomfruen.
Inden for Døren i det Værelse, hvor hendes
Søn søv, stod Marianne støttende sig mod
Dørgrebet og stirrede hen for sig uden at se
noget.
Dette var altsaa at elske? Dette, at lide
saa- bundløst! +. Dette!
Jaja, ja Oz Slaget var faldet. "Smerte,
det er Liv — Smerte, som overgaar menneske-
lige Kræfter ... Om Børje aldrig vilde tilgive,
aldrig glemme, aldrig elske hende mere!
Hvorfor skal man leve, hvorfor bliver man
født? — naar det er saa uudsigelig bittert!
Med vaklende Skridt, lig en febersyg, gik
hun hen til Sengen og faldt paa Knæ. Hun
foldede sine Hænder og. bøjede Panden
imod dem.
Han sov, hendes Søn. Han sov der —
han — som skulde blive hendes eneste Trøst,
han, som skulde blive hele hendes Kraft.
Favnende strakte hun: sine Arme ud over
hans lille Seng, og Hjærtet svulmede af varme
Taarebølger. Hun brast i Graad, og Taarer
strømmede ned ad hendes Kinder. Nu fik det
Luft altsammen, nu brød det løs. Og hun
græd, græd saa ustandselig som et utrøsteligt
ae PR DRV Nr DE er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
