Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
Barn — græd, til hun ikke ejede en Taare
mere og ikke følte andet end en mild, vel-
gørende Træthed,
Saa stod hun op og vaskede sit Ansigt.
xx
z
Da selve Bruddet var overstaaet, kunde
Marianne tænke rolig. Men det var hende
umuligt at udregne, hvordan Børje vilde for-
holde sig til det, der var sket. Hun kendte
ham for lidt. Hun maatte vente.
Med et Stormløb paa hans Følelser kunde
intet udrettes. Det, der var nødvendigt, var Ro
og Ihærdighed.
Noget, som forundrede hende selv, var,
at hun, til Trods for Børjes tydelige Misbil-
ligelse af hendes Aabenhjærtethed, ikke følte
et Øjebliks Anger over, at hun havde talt.
Hvis det nu lykkedes hende at vinde ham,
kunde hun gøre det uden Frygt for Fremtiden,
uden en Bagtanke i sit eget Hjærte.
Børje kom ind igen før Aftensbordet.
Marianne sad i Sovekammeret med Lampen
paa et lille Bord og syede. Hun var bleg og
havde rødkantede Øjne, men saa’ fornøjet ud.
«Marianne,» begyndte han og satte sig,
«jeg har tænkt over det, du sagde.»
Hun saa’ op fra sit Arbejde.
«Jeg tror ikke, du havde nogen Anelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
