Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERE
433
Naar hun nu saa’ i Spejlet og mødte et
fint lille Ansigt med bløde Linier — ligesom
skabt til at kærtegnes — saa tænkte hun aldrig
mere med Sorg paa, at dette Ansigt vilde blive
gammelt. Der var kommet et andet Udtryk i
Øjnene, som — saa længe det fandtes der —
vilde være nok til at forklare hele Ansigtet.
Hendes Maade at klæde sig paa var ogsaa
bleven en anden. Det overmodige, desting-
verede havde maattet give Plads for det huslig
ordentlige, og hun gik altid med brede, stri-
bede Forklæder, af den Slags, som Børje
holdt af.
Hun følte sig saa vidunderlig rig, nu, da
hun blot stræbte efter at tilbagevinde det, som
hun engang havde ejet. Det var, som om Lyk-
ken ikke laa i selve Besiddelsen, men i Evnen
til at skatte den, Og den voksede.
Da Foraaret kom, var det hende, som om
der ogsaa var kommet Grøde i hendes eget
Væsen, hun følte ordentlig Lyst til at prøve
sine Kræfter paa noget, og hun saa’ sig om
efter et Arbejde.
En Dag, da hun var gaaet ud i Parken
for at se, om Børje ikké snart skulde komme
hjem fra Marken, og hun tilfældigvis» kunde
møde ham, var hun krøben op paa Stengærdet
i dens Udkant, for at faa et rigtig udstrakt
Blik over Markerne. Det var Solskin og lige
i Middagsstunden; hun stod og skyggede med
28
me rr
fi i
Ml
i
f
i
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
