Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
Haanden over Øjnene for at kunne se. Landet
havde endnu noget fremmed for. hende. Men
alt dette var jo Børjes Verden, hans rette Ele-
ment, som hun derfor ønskede at gøre sig be-
kendt med.
Hun saa’ ud over Sletten, som lååa der. i
dampende Varme, overstraalet af Sølen. Det
var grimt med de nypløjede Firkanter mellem
de andre lysegrønne Firkanter med Rug og
Hvede; men det var Rigdom, Arbejde, For-
haabninger, alt dette.
Hun havde en Gang hørt Børje sige, at
han aldrig vilde kunne trives inde i Landet,
hvor smukt der end kunde være, han vilde
altid længes tilbage til sin grimme, flade Slette,
med dens fede Marker og saftige.Enge. Han
vilde længes efter Havets Nærhed, Havet, som
han var var vant til at kunne se fra hver en
Høj i sin Fødeegn. Nu var han flyttet længere
bort derfra, men der, hvor Himmel og Jord
smeltede sammen, nede ved Horisonten, der
funklede en fin Rand, skarp som en blinkende
Knivseg. Det var Havet. Marianne kunde se
det, der hvor hun stod paa Højen, krøben op
paa det høje Stengærde.
Hendes Lunger fyldtes af Luft, stærk,
kraftig Foraarsluft. Hun følte sig saa ung og
saa modig; hun begyndte at forstaa, man kunde
elske alt dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
