Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
Hvor havde hun ikke savnet ham disse tre
sidste Julehøjtider !
«Men i Aar komnte du til os,» sagde han.
«Det gør jeg, om Gud vil, og I vil have mig.»
Hun følte sig endnu lidt generet overfor
Marianne, hvor godt hun end syntes om hende.
Børje lagde med et undertrykt Smil Mærke til,
at hun altid undgik Navnet og aldrig sagde du.
Men det skulde de nok komme over! Han
var Saa glad — saa sjæleglad. Mo’er og
Marianne . .. det var noget at se paa.
Marianne mente, at Moderen behøvede
ikke at bo saa alene, langt fra Børje; hun
kunde jo flytte hjem til dem. Der var jo den
Lejlighed, som Paul havde haft.
«Velsignede Barn, det kan aldrig gaa an!»
svarede den gamle næsten forskrækket, «de
unge forstaar lige saa godt som de gamle at
bygge Rede, men de bygger som det passer
til dem, og de gamle gør bedst i at blive i
deres egne Reder. s»
Da de havde spist til Middag, gik "Mari-
anne og Børje omkring i Stuen, medens Far-
mo’er sad og glædede sine Øjne ved af Hjær-
tens Lyst at beundre Sønnesønnen, som stol-
prede omkring i sin splinterny lille Kjole.
«Og se! Her ligger Biblen, som Børje har
Mage til,» udbrød Marianne fornøjet. «Hvor
godt husker jeg ikke den første Gang, jeg var
paa Tomtø! Jeg spurgte ham, om han plejede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
