Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
at læse i den. »Nej,» sagde han, «men
Mo’er har en Mage til,»
Et næsten umærkeligt Smil drog hen over
Moderens Træk; hun forstod ham.
«Ja, det er min Stav og min Lygte,» sagde
hun derpaa alvorlig, «jeg har aldrig haft bedre
at støtte mig til.» — Saa saa” hun lidt paa
Marianne. — «Men jeg bekymrer mig ikke om,
hvad I tror,» tilføjede hun, «for Vorherre giver
jer nok den Tro, I behøver. Han forstaar det
bedre end jeg.»
Der fandtes noget i denne barske vel-
villige Ligefremhed, som vandt Marianne mere
end -alle Kærtegn vilde have gjort. Det var
gedigent, paalideligt — altsammen.
Om Aftenen, da de skulde skilles, fulgte
den gamle sine Gæster ind i deres Soveværelse.
Den lille slumrede allerede sødt i sin Klæcde-
kurv.
«Ja, sov nu godt, I med,» sagde hun. «Jeg
har redt en rigtig blød Seng til dig, min kære
Dreng. Det er saa rart at have dig her!»
«Og hende!» É ;
«Ja; det var morsomt, jeg fik hende at
se.» Børje lagde Haanden paa en gammel
Pult.
«Her, Marianne,» sagde han, «her ligger
mit fordums Jeg; her har Mo’er alle» mine
Breve.»
«Ja, det er sandt,» udbrød den gamle og
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
