Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
greb ned i sin Lomme, «jeg har tænkt paa
.… jeg har tænkt paa, at Marianne» — Navnet
vilde ikke over hendes Læber — «jeg mener,
at det kunde maaske more hende at læse dine
Breve. Jeg har ordnet dem og lagt dem efte:
Nummer.»
Hun tog en Nøgle op og gav Børje den.
Marianne kunde intet sige. Dette Træk
var saa rørende fintfølende lige over for Sønne-
konen, at hun forstummede derved. Det havde
den udannede Bondekone tænkt paa — tænkt
paa af sig selv! i
De trykkede hinandens Hænder. Ingen
unødvendige Ømhedsbeviser! Sligt laa ikke
for Mo’er Ole Børjes’, men de havde forstaaet
hinanden, og de var forenede ved et Baand,
som ikke vilde briste.
Da Marianne var bleven alene med Børje,
gik hun hen til ham.
«Børje, hvor kunde du holde mig uden-
for alt dette og tro, at det var det bedste?»
«Det var nødvendigt.»
«Men en saadan Indesluttethed!»
«Det er min Natur.»
«Mod alle?»
Han smilede lidt. Der havde været en
Undtagelse, — hende, som havde taget imod
Brevene.
«Det har gjort mig godt at se dig her —
her i dette gamle, som jeg holder saa meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
