Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
dalen. Men det var jo over Vosseskavlen, han skulde; derfor helt
om. Op og ned fjeldkløfterne igjen. Var han kommet frem, kunde
han vel ogsaa komme tilbage, og det gik, skjønt det var mørkt, da
han krøb i den sidste fjeldvæggen. Sneen var haard, fossen gik
under, og øverst oppe paa kammen hang en mægtig skavl. »Det var
saavidt, jeg naadde til kanten, stok og ski blev hugget godt ned, jeg
svæved et øieblik frit over afgrunden, flk saa fæste for det ene
knæ paa kanten, og hurtigst muligt trak jeg mig indover og
valberget.«
Det er nu stummende mørkt; den tindrende stjernevrimmel kaster
bare et svagt skimmer over snefladerne; sne og sne, vand og vand,
men ingen sæter; det er, som det er forhekset. Saavidt han kan se
paa klokken i stjernelyset, er den halv ti. Det var jo sengetid, og
det kunde saamen ogsaa være paa tide for den, som havde været
paa benene siden kl. 3 om morgenen. Men det blæste en
gjennem-trængende skarp vind, den fik en se at komme i ly for. Mod en
vældig sten havde vinden blæst op en høi, haard skavle. Han
kryber ned mellem skavlen og stenen, graver sig et leie her, trækker
paa sig en uldtrøie, det eneste reserveplag, han har, og med hunden
i en rul ved siden og dens hoved indunder sin arm, med skreppen
til pude sover han ind.
Da han vaagned og kikked ud af hullet, tindred maanen henover
snefladerne. Klokken var 3, skierne kom paa. Hver tind stod rolig
i sin ensomhed og skued udover vidden. Den, som nu kunde se
hvad de saa fra sine høider!
Han skjønner, at han igaar i mørket har tumlet sig ind i en
sidedal. Han gaar tilbage efter sine egne spor; men Grøndalssæteren
kan han ikke finde. Ind i en ny dal; forstaar, han farer vild her
ogsaa. Han maa op paa toppen der foran for at faa fuld klarhed
over vidden, og han ser da et syn — — —: »Skulde man ofre livet
for et syn, da maatte det være dette.« Foran laa vidden til alle sider
udspændt lig et stivnet hav af hvide, drivhvide bølger, som høined
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
