Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansens Grønlands-færd. Forberedelser. Plan. Udrustning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
til vaaren og saa gaa til Grønland. Det blir en hard vaar, gut! Men
skidt, det skal nok gaa.«
En anden kamerat var imens kommet ind paa hybelen. Vi
spadserte til Skarpsno alle tre. Vi to hverdagsmennesker med spage
indvendinger, han i stigende varme med ungt overmod i sin
overbevisning. Her vilde han sætte livet ind, og det skulde nok gaa som en
dans. Det var som en aabenbaring i hine bohémedage at høre en
handlingens mand rede til at give sit liv for sin idé. Jeg var
imponeret og grebet hin kveld, da vi skiltes.«
Saa drog han til Stockholm. Det bør her erindres, at det var i
1886, at Peary og Maigaard havde foretaget sin heldige isvandring,
udført med smaa midler og, som Peary udtrykkelig havde anført i
sin korte beretning, blot som en foreløbig rekognosceringstur. Tiden
var kommet til at gjøre alvor af sagen. Nansens zoologiske og
anatomiske arbeider var desuden bragt til foreløbig afslutning. Hans
store afhandling om de histologiske elementer i det centrale
nervesystem var færdig og kunde naarsomhelst indleveres som specimen for
doktorgraden.
»Da jeg torsdag den 3dje november kom ind paa mit
arbeidsværelse i Stockholms högskolas mineralogiske institut,« fortæller prof.
Brøgger, »kom min vagtmester ind og meldte, at der havde været en
nordmand og spurgt efter mig. Han havde ikke lagt visitkort og
ikke sagt, hvem han var. Landsmænd uden navn og uden visitkort
var ingen sjeldenhed. Det var vel igjen en, som jeg skulde fri ud af
en øieblikkelig forlegenhed. »Hvorledes saa han ud?« sagde jeg
gnavent.
»Lång och ljus,« svarte Andersson.
»Havde han ordentlige klæder?«
»Ingen öfverrock,« sagde Andersson og smilte lunt. »Han
såg ut se så där som en sjömann eller toclce där.«
Ja saa, en sjømand uden vinterfrakke! Saa var det vel meningen,
at jeg skulde skaffe ham en. Jeg kunde leksen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
