- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
141

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansens Grønlands-færd. Forberedelser. Plan. Udrustning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

141

Lidt længere udpaa formiddagen kommer Wille.*) »Har du
truffet Nansen?«

»Nansen? Hedte han Nansen, han sjømanden? han, som ikke
havde nogen vinterfrakke?«

»Har han ikke vinterfrakke? Han skal jo gaa tvers over
Grønlands indlandsis.« Og ud for Wille; han havde hastverk.

En stund efter kommer en anden af mine kolleger, zoologen
professor Lecke: »Har du sett Nansen? Är han icke präktig? Han
har berättet mig mycket intressanta upptäckter om konet hos myxine.
Och så hans undersökningar öfver nervsystemet se’n. Charmanta
saker! Präktigt!«

Efter alle disse forefærd kom han da endelig selv. Høi og rank,
bredskuldret og kraftig, ungdommelig slank og spænstig. »Lång och
ljus«. Haaret strøget tilbage fra den svære pande og lidt lurvet.
Han kom lige bortimod mig og rakte mig haanden med et
eiendommelig varmende smil og præsenterte sig selv.

»De vil gaa over Grønland?«

»Jeg havde tænkt det, ja.«

Jeg saa ham ind i øinene. Ubeskrivelig tryg og tillidvækkende
stod han der med det gode smilet i det grovskaarne, kraftige ansigt.
Skjønt han hele tiden var akkurat den samme, jevn, ligefrem, næsten
lidt keitet i sit væsen, var det alligevel, som han vokste med hvert
ord. Denne plan — paa ski fra østkysten —, som jeg for et øieblik
siden havde tænkt paa som en splitter pinegal idé, blev under
samtalen med ham til det naturligste af verden. Og med én gang gik
det usvigelig sikkert op for mig: han vil gjøre det, ligesaa sikkert,
som vi nu sidder her og snakker om det.

Han, som jeg to timer før ikke havde vidst navnet paa engang,
var i disse faa minuter — som om ogsaa det faldt af sig selv —

*) Nu professor i botanik ved Kristiania universitet, dengang ved Stockholms
høiskole.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free