Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eva Nansen. Et mislykket interview. Ved Nordahl Rolfsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
færdigt for en udvikling i næste led. Hun har ikke skabertrangen,
ikke driften til at kjæmpe sig frem til den endelige form, som vi
kalder kunst, og heller ikke evnen. Det har aldrig faldt hende ind
under nogensomhelst form at træde frem for offentligheden. Men
man skal høre hende en søndag aften, naar slegt og venner er
samlet om den gamle, naar lamperne er baaret ud af stuen, og hun
fortæller sin kvindedrøm, drømmen om, hvorledes hun kom ind i St.
Mariakirken om natten, og Bergens døde kvinder traadte op paa
prækestolen en efter en og bekjendte sin synd, mens blodet drypped
af Kristi legeme paa det store kors,–og man vil forbauses
over at finde et saadant fortællertalent udenfor litteraturen. En
mægtig følelse og en dramatisk kraft, en fantasi, som altid vælger det
rette udtryk, en mundtlig fortællekunst af rang! Og fuldkommen saa
sterkt er indtrykket, naar den gamle frue viser sin komiske
iagttagelsesevne, eller naar hun gjengiver en episode, som i ethvert andet
menneskes mund vilde være den rene ubetydelighed. Hun giver den
en vending, sætter den i lys, saa den med én gang løftes op fra det
hverdagslige til det interessante, med andre ord undergaar den
kunstneriske forvandling.
Fru Sars minder levende om de elementer, hvoraf vor folkevise,
vort eventyr, vor saga er bleven til. Hun er et episk-dramatisk
kunstnertemperament af stor umiddelbarhed. Men hvor meget hun
end har af improvisatorens evne, aldrig mister hun den ene aften de
pointer, som hun den forrige aften har havt. Et ubevidst
kunstnerisk instinkt holder dem fast. Man siger — thi hvad ved jeg —, at
Eva elsker denne mor med lidenskab. Isaafald er det en af de faa
lidenskaber, som kan forklares. For i Eva Nansens romancesang er
fru Sars’s temperament gaaet over til bevidst kunst. I datterens
foredrag er morens episk-dramatiske evne gaaet frem for verden,
afdæmpet, udmeislet, men med den indre glød, som egentlig er romancens
sjæl. I sin ydre fremtræden paa tribunen har den nu saa
navnkundige sangerinde ikke morens brede, varme elskværdighed — til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
