Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. Med bidrag af prof., friherre F. von Richthofen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
get og forsynet med afrundede underkanter. Den bestaar af
amerikansk alm. Selve skroget er for største delen bygget af italiensk
ek, som har ligget paa Hortens verft i tredive aar. Spanterne er
i to lag eller ringe. Garneringen er af pitchpine. Yderbeklædningen
har tre lag: nærmest tømmeret 3 toms ekeplanker, saa 4 toms ek
og tilslut ishuden af greenheart, hvis tykkelse tiltager fra kjølen til
vandlinjen, fra 3 tommer til 6 tommer. Baugen og agterenden er
jernklædt.
Skibsvæggene blir saaledes 70—80 cm. tykke og faar derigjennem
en betydelig modstandskraft, som endnu øges ved de mange kraftige
forstøtninger og forsterkninger af ek og jern. Skibsrummet er delt i
tre afdelinger ved vandtætte skot. I soliditet er Fram saaledes
enestaaende. Aldrig har et fartøi været saaledes rustet til at tage
imod isen.*)
* *
Hvilestunder har Nansen under disse aars slid, naar han ser
sine venner hos sig. Disse festlige pauser i arbeidet er
uforglemmelige for dem, som har været med. De mindes middagen, da alle
malergutterne — det er Werenskiold, Eilif Peterssen, Skredsvig, Munthe,
Sinding — fyldte huset med lystig skjemt uden begyndelse og ende,
da de aldeles ikke vilde høre pene taler, men sprang ud i kjøkkenet
og satte pumpen igang, hver gang en begyndte. Nansen trivdes ganske
udmerket mellem disse malergutter, — han fusked jo selv lidt i
haandverket**) og havde under sit Bergens-ophold malet hos gamle
Schiertz, som mente, han burde blive kunstner.
*) Se Gustaf Retzius’s fornævnte artikel.
**) Nansen tegner ypperlig; han har tegnet alle plancher i sine zoologiske,
histologiske og anatomiske afhandlinger selv. Og som et betegnende udslag af hans
energi ogsaa paa dette omraade kan nævnes, at han, da det ikke syntes ham
nok at udføre tegningerne til sine arbeider selv, ogsaa lærte sig til at
litografere, saa at f. eks. plancherne til hans hovedafhandling om nervesystemet er
litograferet paa sten af ham selv.
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
