Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Baron E. von Toll og den Nansenske nordpolsekspedition
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Djergili liggende under slæden. Men til hans lykke skulde den da
ikke være lastet med 20 pud, men kun med 2 pud; — det hændte
nemlig paa tilbagereisen fra Stan Durnowa paa Kotelny. Djergili
var bestandig stolt af sin jagtkjøter, som, mens den løb, forstod at
snappe sig mangt stykke af de vandrende lemænd-skarer, og det
med den følge, at det lille dyr paa grund af overmættelse blev for
tungt til at løbe og først igjen nogenledes kunde opfylde sin pligt
som kjørehund, efterat den havde givet fra sig en slump ufordøiede
lemænd som tyk pølsemad. Ovandje lagde trods et sandt had til
alle dyr, som ikke bærer rensdyrhorn, for dagen et virkeligt talent
som slædestyrer. Han dresserte sine hunde med kajurstokken og den
ellers ikke brugelige pisk, saa hans slæde, som af os fik navnet
straffe-kompaniet, bestandig var foran min. Djergilis gode hjerte derimod
tillod ham kun en eneste gang paa hele reisen at prygle hunden.
Det forstaar sig selv, at min slæde altid var den sidste. Maxim
omgikkes mest mundtlig med hundene. Han fortalte dem uafbrudt lange
historier, som gik ud paa det samme bestandig: chara bar, ol tugui,
chara bar, ol tugui, d. e. »der er noget sort, der er noget« o. s. v.,
og paa denne bedragerske maade forsøgte lian at egge dem til løb
ved at forespeile dem et vildt, som ikke fandtes. Han fik da ogsaa
slængenavnet chara (Svarten) af Schileiko, som leved sig godt ind
med ham og stedse gotted sig over hans halvt grædefærdige, halvt
leende ansigt.«
Ekspeditionen brød den 20de april (gl. st.) op fra
Tschai-Po-warnija (Te-hytten) ved foden af Svätoi-Noss, tilbagelagde i vakkert
klart veir paa tretten timer 70 werst til Maloje-Simovje paa
Ljachow-øen, hvorefter den snart i snestorm, snart i regn fortsatte veien, til den
om aftenen den 24de april naadde Michael Sannikows hytte Micha
Stan paa Lille-Ljachowøs sydvestspids. Herfra kom den den 28de
april om morgenen i god behold over til Bjørnekap paa sydspidsen
af Kotelny og fortsatte uden at give hundene megen hvile til det
første hovedmaal, Urassalach, hvor v. Tolls i 1886 opførte hytte var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
