Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - brasement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brasement 44 brillanter
m’en tombent, cela me casse et jatnbes
jeg er som himmelfallen; (se mettre qc.) sur
les (skaffe sig n.) på halsen; pl. (fg.) arbeids
kraft, mannskap. 2. en de chemise i skjorte
ermer; xetroussés opbrettede ermer. 3. i
arm; luffe; (krepse)klo; f- ranke. 4. arm, stang
(p. ting, maskiner): d’un fauteuil, de levier;
brønnstang. & bras. 5. (hav-, elve)arm.
brasjement [brAz|mÅ] m. lodding, -er v.
lodde, -ero [-ero] m. kullbekken, varmebekken.
-ier m. 1. kullild, glør; (fg.) bål. 2. = -ero.
-illement [-ijmÅ] m. lysing, funkling (i sjøen).
-iller [-ije] v. 1. riste, steke. 2. lyse, funkle.
brassage [brasa-3] m. 1. brygging; mesking.
2. omrøring (av smeltet metall).
brassard [brasar] m. armskinne, -bind; flor
om armen. brass|e [bras] f. 1. favn (mål). 2.
svømmetak. -ée f. 1. fange, favn(full); de
terre en dags pløiing (for 1 mann). 2. svømmetak.
-er1 v. .& brase.
brass|er2 [bras-] v. brygge, meske; røre om
i; pusle; des affaires lage projekter, spekulere.
-erie [-ri] f. 1. bryggeri. 2. ølutsalg, ølstue,
kafé. -eur m. brygger; d’affaires projekt
maker.
brassiage [brasja-3] m. dybdemåling, lodd
skudd.
brassiére [brasjær] f. 1. livstykke, natt
trøie; sele (til småbarn), tenir en -s (fg.) holde
(en) strengt, i stramme tøiler. 2. (bære)rem,
selestropp.
brassin [brasæ] m. 1. brygge-, meskekar. 2.
brygg.
brasure [brazyr] f. lodding; loddested.
brav|ache [-aj] m. pralhans, skryter, -ade f.
tross; skryt. brav|e [bra-v] I. a. I.tapper,modig:
homme —, soldat. 2. bra, god, skikkelig:
homme, paysan. 11. m. 1. tapper mann, helt;
le des -s den tapreste blandt de t.; faux
pralhans, skryter. 2. mon min venn, min
gode mann! -er v. trosse; late hånt om. brav|o
int. & m. 1. bravo(rop). 2. (pl. -i) leiet morder.
-oure [-ur] f. 1. tapperhet. 2. air de bravur
ane.
brayerl [bræje] v. tjære.
brayer2 [bræje] m. brokkbind; (knebel)rem;
bærerem til fane; heisetau.
break [bræk] m. charabanc.
brebis [brobi] f. får; sau; å tondue Dieu
mesure le vent Gud legger ikke tungere kors
på en enn man kan bære; qui se fait —, le
loup le mange det går alltid ut over de fromme.
bréche [bræ/] f. 1. hull, åpning; skår; X
bresje (se bartre 8); faire une å skyte bresje i;
ta hull på; skade. 2. bergkløft. -dent a. & s.
(en) som mangler en fortann (fortenner).
bredouill|e [brQdu()j] f. & a. matt, slem (i
spill); fg. étre få en lang nese; (revenir)
tomhendet, med lang nese. -ement [-mÅ] m.
snubling over ordene, utydelig tale. -er v. 1.
snuble over ordene, sluke 0., stamme. 2. frem
plapre. -eur, -euse s. en som snubler over
ordene, snakker utydelig.
bref, bréve (bræf, bræ-v] I. a. 1. kort(varig);
kortfattet; avoir le parler, le ton tale kort og
bestemt, bydende; en i få ord. 2. Pépin
le B- Pipin den lille. 11. av. kort (og godt),
kort sagt. 111. bref m. 1. pavelig skrivelse.
2. sjøpass. IV. bréve f. kort stavelse.
bréhaigne [breæN] a. gold, ufruktbar (om dyr).
brelique-breloque [brolikbrolok] av. forvirret,
sjusket.
breloque [brQlok] f. 1. urkjedestas; pl. dingel
dangel. 2. X trommesignal; bartre la (fg.)
snakke fort, veve.
bréme [bræ-m] f. bras (fisk).
breneux [bronø] a. tilsvinet med ekskrementer.
brésil [brezil] m. farvetre. -ien a. brasiliansk;
B- s. brasilianer. brésiller [brezije] v. 1. farve
rødt med farvetre. 2. brekke i små stykker;
sprekke; smuldre.
bressan [bræsÅ] a.; B- s. (pers.) fra la Bresse.
brestois [bræstwa] a.; B- s. (pers.) fra Brest.
brétailljer [bretAj|e] v. trekke blank for et
godt ord; være ivrig fekter. -eur m. slagsbror,
duellant.
bretauder [brQtode] v. klippe ujevnt; gjelde,
kastrere.
bretelle [brQtæl] f. bærerem, sele, pl. bukse
seler; en avoir jusqu’aux (par-dessus les) -s
være i knipe; være plakatfull.
bret|on [brot-] a. bretagnisk; B- s. bretagner;
bas nedrebretagnisk (sprog). -onnant [-onÅ]
a. som taler nedrebretagnisk.
brette [bræt] f. (lang) kårde, slire.
brett|eler [bræt|le] v. takke ut; skravere, rifle.
bretteur [bræto-r] m. slagsbror, duellant.
breuil [brfi(-)j] m. innhegnet kratt (til vilt).
breuvage [brova-3] m. drikk (især medisin).
bréve se bref. brevet [brQvæ] m. utnevnelse(s
dokument), bestalling; diplom; bevilling; pa
tent; d’apprentissage lærebrev; de capa
cité eksamensbevis. brevet|é [brovt|e] a. & m.
som har bestalling (osv.); patentinnehaver.
-er v. gi bestalling (osv.); patentere.
bréviaire [brevjæ-r] m. breviar, bønnebok.
briard [briar] a.; B- s. (pers.) fra Brie.
bribe [bri(-)b] f. levning; pl. (fg.) brokker.
brie [brik] m. de et de broc med alle mulige
midler. å-brac [-abrak] m. gammelt skram
mel; marsjandiserbod; (marchand de) mar
sjandiser.
brick [brik] m. & brigg.
bricol|e [brikol] f. 1. tilbakeslag; (biljard):
bricole; jouer de = bricoler (1). 2. tilfeldig,
dårlig betalt arbeid; c’est de la det du(g)er
ikke. 3. bæresele; stropp (til vognvindu); bryst
rem (til hest). 4. fiskesnøre. 5. pl. hjortegarn.
-er v. 1. brikolere, ta i nakken (biljard); (fg.)
gå krokveier. 2. leve av tilfeldig arbeid. 3.
miste sporet (jakthund), -eur m. en som lever
av tilf. arb. -ier m. 1. = -eur. 2. sidehest.
brid|e [bri(-)d] f. 1. tøile, tom; trinse (ogs. fg.);
å toute —, å abattue med slapp t., i strak
galopp, hodekuls; låcher la —, mettre la
sur le cou (å q.) gi en frie tøiler, full frihet;
tenir la serrée, haute, courte (a q.) holde
(en) stramt, kjøre en med stramme tøiler;
aller en main leie hesten, (fg.) gå forsiktig
til verks; tourner snu, fg. sale om, skifte
mening. 2. (hatte-, kappe) band; (knapphulls)-
trinse; stropp, hempe. 3. (jern)krampe. -er v.
1. legge tømmer på, fg. tøile, hemme, lamme;
døive; stagge; son cheval (ane) par la queue
bære sig bakvendt ad. 2. fastgjøre, binde;
stramme, snære, -on m. 1. trinse (bissel). 2.
haketørklæ.
brie [bri] m. brie (ost fra Brie).
briéve|ment [briæv|mÅ] av. kort, med få
ord. -té f. kort(fattet)het.
brigad|e [briga(-)d] f. 1. X brigade. 2. X
korporalskap. 3. avdeling, patrulje, arbeids
lag, -ier m. 1. F brigadegeneral. 2. korporal,
underofficer (i kavaleri, artilleri, gendarmeri).
3. båtsmann; (arbeids)formann. -ier-trompette
m. stabstrompeter.
brigand [brigÅ] m. røver. brigand|age
[brigÅd-] m. røveri, -eau m. (liten) røver,
kjeltring, -er v. røve, plyndre.
brigant|in [brigÅt|æ] m. 1. & brigantine.
2. feltseng, -ine &. 1. briggseil, mesan. 2. (liten)
brigantine.
brignole [briNol] f. sviske (fra Brignoles).
brigu|e [bri(-)g] f. 1. (valg)manøvre, renker,
intriger. 2. parti, -er v. 1. drive valgmanøvrer,
intrigere. 2. fiske efter (fg.); eftertrakte.
brill|amment [brij-] av. glimrende. -ant I.
a. glimrende, strålende; étre de santé strutte
av s. 11. m. 1. glans. 2. det glimrende; gl. egen
skaper; åndrighet. 3. briljant (diamant), bril
lant|é [brijÅt|e] I. a. (diamant)slepen; glimrende.
11. m. sl. bomullsstoff; uekte kniplinger. -er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
