Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C - clair-brun ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
clair-brun 65 cloche
tydig: style —, affaire -e; profit tout ren
inntekt; le plus de son revenu hans beste
inntekt, hovedinntekt. 6. klar(hodet); esprit
lyst hode. 11. av. voir se klart (ogs. fg.);
parter tale tydelig, (ogs.) rent ut; et net,
netet —rent ut; (ogs.) netto; semer så tynt.
111. m. 1. de (la) lune måneskinn; il fait
det er lyst. 2. pl. lyse partier (i maleri, broderi);
tynne steder (i tøi, skog, korn). 3. tirer au
avklare (væske); fg. opklare (sak). -|-brun a.
lysebrun, -ement [-mÅ] av. tydelig, -et I. a. 1.
(om rødvin) lys. 2. (om stemme) pipende. 11.
m. 1. lys rødvin. 2. matt edelsten, -ette f. clai
rette (sydfr. drue og vin), -e [-] -voie f. grind,
gitter, stakitt, |Q$ øvre vindusrekke (i kirke
skib); å m. åpninger, tremmer; løst vevet;
porte å gitterdør; semer å så tynt. -iére
f. 1. glenne (i skog). 2. tynt sted (i vev). obscur
m. malerk. lys- og skyggevirkning; halvskygge.
clairon [klærS] m. 1. (signal)horn, trompet. 2.
hornbleser, trompeter. 3. trompetregister (i
orgel).
clairsemé [klærsome] a. tyn(t sådd, voksende);
spredt; l’argent est det er smått m. p.
clairvoy|ance [klærvwaj-] f. 1. klarsynthet. 2.
fremsynthet. -ant a. 1. klarsynt, skarpsindig.
2. (ogs. s.) synsk, fremsynt (pers.), clairvoyant.
clamer [klAme] v. rope, skrike, clameur
[klamor] f. rop, skrål, skrik; publique rama
skrik.
elan [klÅ] m. 1. klan, (skotsk) stamme. 2.
klikk.
clandest|in [klÅdæst-] a. hemmelig, i smug,
smug-, -inité f. hemmelighet, -holdelse.
clapet [klapæ] m. ventil, klaff.
clap|ier [klap-] m. 1. kaningård, -bur, -hull.
2. (lapin de) tam kanin, -ir v. (om kanin).
1. skrike. 2. se krype i skjul, gjemme sig.
clapotjage [klapot-] m. skvulp; & skvalpesjø.
-er v. skvulpe, -eux a. skvulpende; & krapp.
-is m. = -age. clapp|ement [klap|mÅ] m. smekk
m. tungen, smekklyd. -er v. smekke m. t.
claqu|e [klak] I. f. 1. dask, klask; figure å
-s fjes som innbyr t. lusinger. 2. (teater)klakk.
3. overlær; prendre ses cliques et ses -s sitt
pikk og pakk, stikke av. 11. m. (chapeau)
hatt til å slå sammen, -edent [-dÅ] m. forfrossen
stakkar, -ement [-mÅ] m. klapping (i hendene);
smell (m. pisk); klapring. -emurer [-myre] v.
innesperre; se mure sig inne. -er v. klapre,
smelle, knalle, smatte (de med); klappe; faire
son fouet smelle m. pisken; fg. braute, gjøre
sig viktig. 2. klaske sammen, krepere. 3. klaske,
klappe til en. -ette f. 1. skralle. 2. sladderhank.
3. visittkortbok. -eur m. klakør.
clarif|lcation [klarif|ikAsjo] f. avklaring, -ier
v. avklare, rense.
clarin|e [klarin] f. kubjelle. -ette f. 1. klarinett
2. k.-spiller.
clarté [klarte] f. 1. lys, skjær, skinn. 2. klarhet.
gjennemsiktighet. 3. klarhet, forståelighet, tyde
lighet.
class|e [Ma-s] f. 1. klasse (ogs. & & fr), av
deling, slags; X & & aldersklasse, årsklasse.
2. (skole)klasse (ogs. k.-værelse); (skole)time,
undervisning; livre, jour de skolebok, -dag;
ouvrir une begynne en skole; rentrée des
-s skolens begynnelse efter ferien; faire la
undervise; il a fait (toutes) ses -s han har gått
hele skolen igjennem, er ferdig med skolen.
-ement [-mÅ] m. ordning, inndeling (i klasser).
-er v. 1. ordne, inndele (i k.); klassifisere. 2.
parmi henregne til. -eur m. brevordner
(mappe, stativ), -ification [-ifikAsjo] f. klassifi
sering, inndeling, -ique I. a. 1. klassisk. 2.
skole-; livre skolebok (ogs. klassisk b.).
11. m. 1. det klassiske. 2. klassiker; klassisk
verk.
claudication [klodikASJo] f. halting.
clause [klo-z] f. klausul, forbehold (i kon-
trakt).
5 Fransk-norsk.
claustr|al [klostr-], pl. -aux, a. kloster-.
claveau [klavo] m. I. hvelvingsten (over dør,
vindu). 11. sauekopper.
clavecia [klavsæ] m. (gammeldags) klaver,
spinett.
clavel|é [klavl-] a. angrepet av sauekopper.
-ée f. sauekopper.
clavette [klavæt] f. kile, nagle, bolt.
clavicul|e [klavikyl] f. f kraveben. -é a.
med k.
clavier [klavje] m. 1. nøklering, -kjede. 2. J
klaviatur, tangentrekke; posséder son være
godt hjemme p. pianoet, en øvet pianospiller.
clay|ére [klæj-] f. østerspark. -on m. flat
kurv; vidjefletning. -onnage m. vidjefletning.
clef [kle] f. 1. nøkkel (ogs. J-); la
de nøkkelen til (ogs. fg.); -anglaise skruenøkkel.
d’or (ogs.) kammerherrenøkkel; fermer å
(la) låse; sous und. lås og lukke; roman
å nøkleroman; (avoir, donner) la des
champs lov t. å gå; prendre la des champs
løpe sin vei; mettre la sous la porte liste
sig bort (uten å betale); mettre les -s sur la
fosse de gå fra arv og gjeld. 2. de meute
hund som fører koblet; (fg.) hovedmann, leder.
3. (ovn)spjeld; skrue (p. strengeinstrument);
klaff (p. blåseinstr.); jSj de voute sluttsten
(ogs. fg.); T kile.
clématite [klematit] f. f klematis.
clém|ence [klem-] f. mildhet, overbærenhet,
nåde. -ent a. mild, sS|Sig.
clenche [klÅ-J] dørklinke.
clepsydre [klæpsidr] f. vannur.
clepto|manie [klæpto-] f. kleptomani, sykelig
hang til å stjele.
cler|c [klæ-r] m. 1. geistlig; klerk. 2. (bok)-
lærd. 3. skriver (p. juridisk kontor); kontorist;
petit kontorbud; pas de bommert, -gé
[-3e] m. geistlighet. cléric|aille [klerik-] f. -aillerie
[-Ajri] f. kleresi. -al, pl. -aux, a. 1. geistlig. 2.
(ogs. m.), klerikal, kirkeligsinnet. -alisme
[-alism] m. klerikalisme. -ature [-aty-r] f. geistlig
stand.
clichlage [kli/-] m. typ. klisjering. -é I. a.
klisjert; 11. m. klisjé, stereotyp(plate); fg. for
slitt talemåte, -er v. klisjere, ta avtrykk, -eur
m. klisjerer.
cli|ent, -ente [kli-] s. klient; patient; kunde.
-entéle [-Åtæl] f. klientel*; praksis; kundekrets.
clign|ement [kliN|mÅ]-’ m. blunking, -e [-]
-musette f. skjul (lek): -er v. (de l’æil, des
yeux) blunke, -otement | [-otmÅ] m. stadig
blunking, -oter v. blunke.
climat [klimA] m. 1. klima. 2. egn, himmel
strøk.
climatérique [klimaterik] a. & f. kritisk (år);
la grande det 63. år. jr*
climatolog|ie [klimatolo3-] f. lære om klimaet.
-ique a. klimatologisk.
clin [klæ] m. I. d’ceil blunk (m. øiet); faire
des -s d’æil blunke; en un d’æil i et øieblikk,
i en handvending. 11. & borde å -s klinkbygd.
clinique [klinik] f I. a. klinisk. 11. f. klinikk.
clinquant [klækÅ] m. flitter, ogs. fg.
cliqu|e [Mik] f. klikk, -et m. stopper, hake
(t. tannhjul), -eter [-te] v. klapre, klirre, rasle.
-etis [-ti] m. klapring, klirring, rasling; fg.
klingklang, -ette f. smelle, kastanjett.
cliss|e [klis] f. 1. kurvfletning (t. ost, om
flasker). 2. "f skinne, -er v. 1. forsyne m. kurv
fletning. 2. "f belegge m. skinner.
cliv|age [kliv-] m. spalting; spalteflate. -er
v. spalte mineraler.
cloaque [kloak] m. kloakk (mest fg.).
cloche [kloj] f. 1. klokke (t. å ringe m.);
(faire) sonner la grosse gripe t. de kraftigste
midler; qui n’entend qu’une n’entend qu’un
son man må høre begge parter; (déménager) å
la de bois (flytte) uten å betale. 2. klokke
formet kar, (glass-, oste-, dykker)klokke. 3.
vable, blemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
