Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - divertissant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
divertissant 109 donataire
-issant a. morsom. -issement m. 1. adspredelse,
morskap. 2. (danse-, sang)divertissement. 3.
underslep.
divette [divæt] f. (varieté)stjerne.
dividende [dividÅ-d] f. v’ dividend; f divi
dende.
divin [divæ] a. 1. guddommelig; fg. (ogs.)
vidunderlig, storartet. 2. culte, office guds
dyrkelse, -tjeneste. divin|ateur, -atrice, a. spå
doms-, -ation f. spådom(s-kunst), spåing.
-atoire a. spådoms-, -iser v. ære som (gjøre t.)
Gud; fg. forgude, -ité f. 1. guddommelig natur.
2. guddom; fg. (ens) tilbedte.
divis|é [diviz-] a. delt; adskilt; étre de . . .
ha forskjellig(e) . . . -er v. 1. dele; inndele;
v 7 dividere. 2. adskille (de, d’avec fra). 3. sette
splid mellem, gjøre uenig; se (d’opinion)
bli (være) uenige. -eur m. ty divisor, -ibilité f.
delelighet. -ible a. delelig, -ion f. 1. deling;
inndeling; ty divisjon; scrutin par avstem
ning v. å gå t. forskjellige sider (ved navneoprop);
jur. sans ni discussion solidarisk, en for alle
og alle for en. 2. splid, uenighet. 3. avdeling;
(ministerielt) departement; X divisjon. 4.
bindestrek (v. linjeslutning). -ionnaire [-jonæ-r]
a. (& m.) 1. avdelings-; (professeur) hjelpelærer
monnaie skillemynt. 2. X divisjons-; (general)
d.-general.
divorc|e [divors] m. (fullstendig) skilsmisse;
fg. brudd); faire = divorcer. -é a. & s. frå
skilt (mann, kone), -er v. la sig skille (d’avec
fra); fg. avec bryte med.
divulg|ation [divylg-] f. utspredelse (av hem
melighet). -uer [-e] v. utspre(de), gjøre kjent.
dix [dis] I. a. üb. (foran kons. [di]; foran
vok. [diz]) ti; (v. regentnavn) den tiende. 11. m.
titall, tier; le den tiende (i måneden). dix|-huit
[diz-] I. a. üb. atten; (v. regentnavn) den attende.
11. m. tallet 18. -huitieme I. a. attende
11, m. attendedel. -huitiémement av. for det
attende, -iéme I. a. tiende. 11. m. 1. tiendedel.
2. (de guerre) tilleggsavgift (p. 10 %)• HI. f.
i decim. -iémement av. for det tiende. neuf
I. a. üb. nitten; (v. regentnavn) den nittende.
11. m. tallet 19. neuviéme I. a. nittende. 11. m.
nittendedel. -neuviémement av. for det
nittende. dix-sept [dissæt] I. a. (foran kons.
[dissæ]) sytten; (v. regentnavn) syttende. 11. m.
tallet 10. -iéme I. a. syttende. 11. m. syttendedel.
-iémement av. for det syttende. diz|ain m.
1. tilinjet vers. 2. pakke med 10 spillkort.
-aine f. antall av ti, et halvt snes.
do m. J" C (tone og note).
docil|e [dosil] a. lærvillig, lærenem; mottage
lig (å for); føielig, lydig (å imot), -ité f. lærenem
het; lydighet.
docimasie [dosimazi] f. (J* metallprøving; f
(lunge)prøve.
dock [dok] m. 1. & dokk. 2. lagerhus.
doctje [dokt] a. & m. lærd. -eur m. 1. lærer
(især bibl.); lærd (mann); pedant; de la loi
skriftklok; de l’Église kirkefar. 2. doktor;
és lettres, és sciences Dr. phil(osophiæ);
en droit Dr. jur(is); médecin, en médecine
Dr. med(icinæ). 3. F doktor, læge. -oral [-oral],
pl. -aux, a. 1. doktor-. 2. belærende, pedantisk,
-orat m. doktorgrad.
doctrinjaire [doktrin-] a. & m. doktrinær, -al,
pl. -aux, a. dogmatisk, -e [-] f. lære, læreset
ning.
document [dokymÅ] m. dokument, aktstykke.
dodéca|édre [dodeka-] a. & m. tolvsidet (le
geme). -gone m. tolvkant.
dod|eliner [dod|line] v. 1. vugge (i søvn),
bysse. 2. (de) la tete rugge med hodet. -iner
v. vugge (i søvn); kjæle for.
dodo (barnespr.) m. søvn; seng, «bye«; faire
bysse; sove.
dodu [dody] a. & s. lubben, rund; tyksak.
dog|aresse [dog|aræs] f. doges hustru, -at m.
dogeverdighet. doge [do-3] m. doge.
dogmatjique I. a. dogmatisk; fg. belærende,
skolemester-. 11. m. dogmatiker. 111. f. dogma
tikk, -iser v. opstille dogmer; fg. skolemesterere.
-iseur m. doserende pers. -isme m. dogmatisme.
-iste m. dogmatiker. dogme [dogm] m. dogme,
lære-, trossetning.
dogre [do(-)gr] m. silde-, makrellbåt.
dogu|e [do(-)g] m. (bull)dogg, bullbiter. -in
m. mops.
doigt [dwa] m. 1. finger (ogs. p. hanske);
le du milieu langfingeren; (du pied) tå;
donner sur les -s å q. smekke en over f.; (servir,
obéir) au et å l’æil ved det minste vink,
punktlig; toucher (faire toucher) qc. du —, au
(et å l’æil) se, vise n. klart; toucher du
qc. (ogs.) være nær ved n.; mettre le sur qc.
(fg.) treffe det rette; se plaie (1); avoir (qc.)
au bout des -s h. ha lett for, være netthendt;
J h. fingerferdighet; avoir de l’esprit jusqu’au
bout des -s være meget åndrik; savoir sur le
bout du kunne p. fingrene; F se mettre le
dans l’æil gjøre en bommert. 2. un de
et fingerbøl, en smule. 3. finger, klo. doigt|é
[dwat-] m. J" fingersetning; handlag, grep,
ferdighet. -er I. v. / 1. utføre med (en viss)
fingersetning. 2. sette f. til (et stykke). 11. m.
= -é. -ier m. smokk.
doit [dwa] m. f debet(side).
dol [dol] m. jur. svik, bedrag.
dol|éance [dol|eÅ-s] f. klage; klynking. -ent a.
1. klagende, klynkende. 2. lidende.
doler [dole] v. tildanne, -hugge; bearbeide lær.
dollar [dola-r] m. dollar.
dolman [dolmÅ] m. dolman (husartrøie).
dolmen [dolmæn] m. keltisk stengrav.
doloire [dolwa-r] f. 1. båndkniv. 2. kalkskuffe.
dom [do] m. dom (1. benediktinertittel. 2. i
Portugal = hr.).
dom|aine [dom-] m. 1. (jord)eiendom, gods;
(stats-, kron)gods, domene. 2. fg. område;
étre du de q. høre til ens 0., felt; tomber
dans le public bli statseiendom. -anial [-anjal]
pl. -aux, a. domene-.
dåme [dom] m. 1. (ital., tysk) domkirke.
2. jgj kuppel; fg. hvelving. 3. (damp)hatt;
kappe (over kahyttstrapp).
domest|ication [domæst-] f. temming (t. hus
dyr), -icité [-isite] f. 1. tyendeforhold. 2. tjener
skap, tyende. 3. (om dyr) tam tilstand, tamhet.
-ique I. a. huslig, hus-, familie-. 2. indre; innen
landsk. 3. (om dyr) tam, hus-. 4. tjener-. 11. s.
1. tjener, tjenestepike. 2. (m.) husvesen, familie
liv); husstand, -iquer v. temme.
domicil|e [domisil] m. bopel, hjemsted; å i
huset, hjemmet. -iaire a. hus-, -ié a. bosatt.
-ier v. 1. se bosette sig. 2. f domiciliere
(veksel).
domin|ant [domin-] a. herskende; fg. (frem)-
herskende, hoved-, -ante f. 1. (frem)herskende
egenskap. 2. J- dominant, -ateur, -atrice, s. & a.
hersker(inne); herskende, hersker-. -ation f.
herredømme, -er v. 1. herske (sur over); fg.
(ogs.) være fremherskende. 2. herske (over),
(ogs. = rage op over).
dominic|ain [dominik-], -aine, s. dominikaner
(-munk, -nonne), -al, pl. -aux, a. 1. Herrens;
oraison -e Fadervor; jour søndag. 2. søndags-;
(instruction) -e (ogs. f.) s.-preken.
dojmino [do-] m. 1. domino (maskeradekappe;
pers. i d.). 2. domino(spill); faire vinne (i
d.).
dommage [doma-3] m. 1. skade, tap; c’est —,
quel det er s. 2. -s et intéréts, -s-intéréts
skadeserstatning (m. renter), -able a. skadelig,
t. skade.
dompt|er [do(p)t-] v. temme; (be)tvinge. -eur,
-euse, s. betvinger; dyretemmer.
don1 [do] m., dona [doNa] f. don, donna.
don 2 [do] m. 1. gave, skjenk; faire å q.
de qc. skjenke en n. 2. (natur)gave, anlegg;
le des langues sprognemme. don|ataire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
