Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - espace ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 estocade
espace
reprendre ses -s komme til sig seiv. 3. ånd
(mots. materie; rel. mots. kjødet). 4. ånd,
gjenganger. 5. ånd, sinn, gemytt, tanker; en
i anden, i tankene; avoir 1’- å ha tanke for;
se mettre bien dans 1’- de vinne en for sig;
étre bien dans 1’- de ha en høi stjerne hos en;
ou aviez-vous I’-? hvor hadde De tankene
henne? avoir le bon de være så fornuftig å.
6, forstand, ånd, hode; bien fait god f., klart
h.; mal fait uklart, forstyrret, forskruet h.;
avour 1’- court, étre court d’- være innskrenket;
perdre 1’- gå fra vettet; bel skjønnånd;
fort fritenker. 7. ånd(rikhet), vidd; d’-
åndrik, vittig, avoir de 1’- være åndrik (vittig);
avoir 1’- de l’escalier være vittig baketter,
efterklok; faire de 1’- ville være åndrik, vittig;
1’- court les rues allverden vil være vittig.
8. ånd, stemning, tendens; lyst, tilbøielighet;
(verks) ånd, (hoved)tanke; du siécle, du
temps tidsånd; public offentlig mening;
entrer dans 1’- de (son r&le) opfatte (sin rolle)
riktig; de contradiction lyst t. å si imot;
sans de retourner ut. lyst t. å vende hjem
(fra utlandet). 9. anlegg, sans (de for). 10.
essens; spiritus, sprit. 11. gr. doux, rude
spiritus lenis, asper (i gresk). -de-vin m.
vinånd.
esquif [æskif] m. lite fartøi, båt. esquille
[æski(-)j] f.» f bensplint. esquinancie [æskinÅsi]
f. betendelse i mandlene. esquinter [æskæte]
v. F utmatte; ødelegge, skamfere; mørbanke;
rakke ned. esquiss|e [æskis] f. skisse, utkast.
-er v. skissere, gjøre utkast til.
esquiver [æskive] v. I. undgå (behendig). 11.
s’- liste sig (smutte) bort.
essai [esæ] m. 1. forsøk; prøve; probering
(av metall); å 1’- p. prøve; faire 1’- de prøve;
se coup (8). 2. prøve (av en vare). 3. (litterært)
forsøk, kort avhandling, essay.
essaim [esæ] m. 1. (bi)sverm. 2. sverm, flokk.
essaim|age [esæm-] m. (biers) sverming; sverme
tid, -er v. (om bier) sverme.
essanger [esÅ3e] v. legge (tøi) i vann.
essart [esa-r] m. rydningsland, nybrott.
essart|ement [esart|omÅ] m. rydning, -er v.
rydde.
essay|er [esæj-J v. 1. prøve, probere (metall).
2. prøve, forsøke; de gjøre et forsøk med,
prøve, forsøke (ogs. m. inf.); s’- å, dans forsøke
sig i, på; s’- å (m. inf.) forsøke sig i, prøve
på å. -eur I. m. (mynt)prøver, probermester.
11. s. (f. -euse). prøver, prøvedame (h. skred
dere).
esse [æs] f. S(-formet figur, krok, redskap),
kubein; J" lydhull (p. strykeinstrument).
essence [esÅ-s] f. 1. vesen, natur; par av
naturen; en in natura. 2. (tre)sort; bois
d’- de . . . skog som vesentlig består av . . .
3. (flyktig) olje, essens; bensin (til bil); faire
la plein d’- fylle b. 4. ekstrakt. essenti|el [esÅsj-]
1. a. 1. vesentlig, eiendommelig. 2. vesentlig,
viktig(st); hoved-; betydelig. 11. m. 1’- det
vesentlige, hovedsaken. -ellement av. 1. efter
sitt vesen; vesentlig. 2. i høi grad, sterkt.
esseul|é [esol-] a. ene, forlatt. -er v. la alene.
essieu, pl. -x, [esjø] m. (vogn)aksel.
essor [eso-r] m. flukt, sving, fart; fg. (ogs.)
opsving; prendre I’-, son flyve op (ut),
svinge sig i været; fg. (ogs.) ta opsving; frigjøre
sig; gi sin fantasi frie tøiler. -er v. tørke (i
luften).
essoriller [esorije] v. 1. klippe ørene av (hund).
2. F klippe (en) for tett.
essouffl|é [esufl-] a. andpusten, -ement [-omÅ]
m. åndeløshet, stakkåndethet. -er v. gjøre
(s’- bli) andpusten.
essui [esui] m. tørkeplass. -e [-] -main m.
håndklæ. -e [-] -glacé m. (automob.) vind
rutetørker. -plume m. pennetørker. essuyjage
[esqij-] m. (av)tørking. -er v. 1. tørke, avtørre;
les larmes de q. (fg.) trøste en; les plåtres,
les murs (fg.) flytte inn i et (ennu) fuktig hus.
2. fg. lide, døie, utholde (måtte) ta imot, være
utsatt for.
est [æst] I. m. øst; vers, å 1’- mot øst; å I’-
de østenfor; 1’- de det østlige; l’E- Østfrankrike.
11. a. østlig, øst-.
estacade [æstaka(-)d] f. peleverk (i havn, elv).
estafjette [æstaf-] f. ilbud, stafett, -ier m. 1.
våbendrager; lakei, drabant. 2. horevert. -ilade
[-ila(-)d] f. flenge (især i ansiktet).
estame [æstam] f. ullgarn; (strikket) ulltøi.
estaminet [æstaminæ] m. kafé, kneipe; røke
værelse (i kafé).
estampage [æstÅpa-3] m. preging, stempling,
avtrykking; gjennemhulling, uthugging. estamp|e
[æstÅ-p] f. 1. (kobber)stikk. 2. lokkejern, stempel.
-er v. prege, stemple; ta avtrykk av; presse
ornamenter i; hugge hull i. -eur m. 1. (metall)-
preger. 2. pregehammer. -ille [-i(-)j] f. stempel,
merke, -iller [-ije] v. stemple, merke.
ester [æste] v. en jugement møte for
retten.
estére [æstæ-r] f. sivmatte.
esthéte [æstæt] s. estetiker. esthétjicien
[æstet|isjæ] m. estetiker. -ique I. f. estetikk.
11. a. estetisk, -isme m. estetisme (kunstretning).
estim]able [æstim-] a. aktverdig, -ateur m.
vurderingsmann; kjenner, -atif a. vurderings-.
-ation f. 1. vurdering, skjønn, overslag. 2.
(omtrentlig) stedberegning, & gisning. -e [-]
f. 1. mening, omdømme. 2. aktelse; tenir en
haute høiakte. 3. = -ation (2). -er v. 1.
vurdere, taksere: qc. 50 francs (til 50 f.);
& gisse, beregne (sted). 2. anse for, finne, mene.
3. akte, ha aktelse for.
estivjal [æstiv-], pl. -aux, a. sommer-.
estoc [æstok] m. 1. (tre)stubbe; couper å
blanc hugge av v. roten. 2. kårdespiss;
d’- et de taille m. støt og hugg; fg. bort i været.
-ade f. støt (v. fektning).
espac|e [æspA-s, æspas] I. m. 1. mm, mellem-
rum (ogs. /), avstand; fg. råde-, spillerum. 2.
(verdens)rum; étre, voyager, se promener, se
perdre dans les -s fortape sig i fantasier. 3.
tid(srum); V- d’une heure (bare) en t. II. f. typ.
spatium, -ement [-mÅ] m. (opstilling med)
mellemrum. -er v. fordele, stille op m. mellem-
rum; typ. sperre; s’- utbre(de) sig over (et
emne).
espad|on [æspad-] m. 1. huggert. 2. sverd-
fisk, -onner v. hugge (m. huggert).
espadrille [æspadri(-)j] f. sko m. såle av
spartogress; badetøffel.
espagnol [æspaNol] a. spansk; E- s. spanjer-
(inne). -ette f. vindusstang, hasp.
espar [æspa-r] m. 1. & spire, lang stang.
2. løftestang (t. skyts).
espéce [æspæs] f. 1. slag(s); une — de en
slags, n. lignende som; F — (d’imbécile, d’animal)
fehode, kveg; pauvre — (d’homme) tarvelig fyr,
stakkar; la belle — jo, det er en fin fyr! 2. log.,
i & 4 art; 1’- (humaine) menneskeslekten.
3. jur. (foreliggende) tilfelle. 4. pl. -s (son-
nantes) (klingende) mynt; -s de cours gangbar
m. 5. pl. stoffer, urter (t. lægemidler); brouiller
les -s (fg.) få sakene i ulag, skjeple, ugreie.
6. pl. brødet og vinen (i nadverden).
espér|ance [æsper-] f. håp; forhåpning, -er
V. håpe (qc. n., på n.); — en sette sitt håp til.
espiégl|e [æspjæ(-)gl] s. & a. spiloppmaker,
skøier; kåt, overgiven; skøieraktig. -erie [-ori]
f. 1. kåthet, skøieraktighet. 2. skøierstrek; pl.
(ogs.) spilopper.
espi|on [æspj-] m. spion, speider; politispion.
-onnage m. spionering. -onner v. (ut)spionere.
esplanade [æsplana(-)d] f. (apen) plass (foran
bygning).
espoir [æspwa-r] m. håp (især om n. bestemt).
esprit [æspri] m. 1. ånde(pust); (guddoms)-
ånd, beåndelse. 2. pl. -s (vitaux) livsånder;
perdre ses -s miste bevisstheten, samlingen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
