Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - fileter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fileter 144 flairer
typ-); (smal) list, kant; (skrue)gjenge. 11. nett,
filert arbeide; garn (til fangst, ogs. fg.); faire
du knyte garn, filere; coup de drett,
fangst; d’un coup de på én gang. -eter [-te]
v. 1. trekke (metalltråd). 2. skjære (skrue).
-eur m. 1. (f. -euse) spinner(ske). 2. politi
spion.
fili|al [filj-], pl. -aux, a. sønnlig, datterlig.
-ale f. filial, -ation f. avstamning, fødsel; for
bindelse, sammenheng; des idées begreps
utvikling.
filiére [filjæ-r] f. 1. tau, line (spent horisontalt).
2. plate til trådtrekking; fg. rekkefolge; passer
2. plate til trådtrekking; skrujern; fg. rekke
folge; passer par la gjennemgå en lang
prøve, alle grader, alle instanser. 3. transpor
tabelt kjøpebevis. 4. & spinnekjertel. 5. åre
(i metall, sten).
fili| forme [-form] a. trådformet. -grane [-gran]
m. 1. filigran. 2. vannmerke(stempel). -graner
[-grane] v. utføre filigranarbeid.
filin [filæ] m. •& line.
fill|e [fi(-)j] f. 1. datter; før de France
kgl. prinsesse (fr. kongedatter). 2. pike, jente.
3. ugift kvinne, jomfru. 4. nonne, søster. 5.
(fornem) frøken; d’honneur hoffdame;
brudepike. 6. (tjeneste)pike; de salle op
vartningspike. 7. gatepike; en carte,
soumise innskreven (offentlig) gatepike. -ette
f. liten pike, ung p. -eul, -e [-61] s. gudsønn,
-datter. fil|oche f. 1. rett. 2. (møllestens)tau.
-oir m. spinnemaskin. -on m. (malm)åre;
avoir le være heldig stillet, -oselle [-ozæ]
f. floksilke. filou [filu] I. m. kjeltring, bedrager.
11. a. kjeltring-, -ter [-te] v. stjele (å fra); snyte.
-terie [-tri] f. tyveri; snyteri, kjeltringstreker.
fils [fis] m. 1. sønn; Dumas den yngre D.;
(før) de France kgl. prins (fr. kongesønn);
beau laps; étre de ses oeuvres v. sin egen
lykkes smed. 2. munk, ordensbror; les de
saint Benoit benediktinerne.
filtr|age m. filtrering, siling, -ant a. filtrer-.
-ation f. 1. = -age. 2. gjennemsiving. filtr|e
[filtr] m. filter, sil; å filtrer-, -er v. 1. filtrere,
sile. 2. (se) sive. filure [filyr] f. spinn.
fin1 [fæ] f. 1. ende, slutning, ophør, mettre
å gjøre e. på; mettre, mener å (bonne) gjen
nemføre; prendre ophøre; faire une be
stemme sig; gifte sig; å la til sist, endelig;
å la des -s, en finale til syvende og sist;
"f de mois ultimo; mai, courant ultimo
mai, sist i denne md. 2. endelig, siste (leve)-
dager; faire une bonne få en salig død;
sur ses -s utmattet (hjort). 3. mål, øiemed,
hensikt; å cette —, å ces -s i den hensikt; å
telle que de raison for ethvert tilfelles skyld;
qui veut la veut les moyens vil man nå sitt
mål, må man ikke sky midlene; cheval å deux -s
kjøre-, og ridehest. 4. jur. (ogs. pl.) påstand;
-s civiles p. om pengestraff; de non-recevoir
avvisningsgrunn, -påstand.
fin2, fine [fæ, fin] I. a. fin, utsøkt; dentelle,
perle -e (ekte). 2. fin, skarp (gout —, oreille
-e); skarpsindig: observation -e. 3. listig, lur,
slu; plus que lui n’est pas bete ham narrer
en ikke lett; comme une dague de plomb
ikke meget lur. 4. fin(delt): sable —; herbes
-es finthakkede urter. 5. fin, tynn: fil —. 6.
fint formet: jambe -e. 7. le fond det dypeste,
innerste, fjerneste; le mot det avgjørende ø.;
(den egentlige) sammenheng. 11. m. det fine,
finhet; du ekte varer; degré de lødighet;
(blanchisseuse) de som vasker fint tøi;
écrire (en) skrive fint, smått; savoir (le
fort et) le de qc. forstå n. til bunns. 111. s.
lur fyr; faire le —, la -e være utspekulert;
jouer au (plus) bruke knep.
fin|al, pl. -als, a. endelig, ende-, slutnings-;
son utlyd, -ale I. f. endestavelse. 11. m. i
finale, -alement [-almÅ] av. til sist.
financje [finÅ-s] f. rede penger. 2. pl. finanser,
finansvesen; pengesaker. 3. finans-, penge
verdenen; la haute pengearistokratiet. -er
v. punge ut. -ler m. finansmann, a. 1. finansiell,
finans-, penge-. 2. rundskrift.
Hnass|er [finas-] v. bruke knep. -erie [-ri] f.
knep, fiff. -eur, -euse; -ler, -iére s. lurifas,
fulas (fg.). finaud [fino] a. & s. lur, ful (pers.).
fin|e [fin] f. (fin) champagne, -esse f. 1. finhet.
2. skarp(sindig)het, sluhet, knep, list; de
discernement skarp dømmekraft; entendrej(cher
cher) å legge (ville legge) en skjult (el. ond)
mening i; n’y pas savoir de ikke kunne
bedra(ge). -ette f. (lett) bomullstøi.
fin|i I, a. 1. endt, ferdig; forbi; homme
utslitt, ødelagt m.; c’est det er avgjort,
slutt. 2. fullført; fullkommen; erke-, riktig.
3. begrenset, endelig. 4. gr. mode bestemt
(finitt) måte. 11. m. 1. det fullendte; fin ut
førelse. 2. det endelige (mots. uendelig), -ir
v. 1. ende, (av)slutte, holde op med, bli ferdig
med. 2. fullføre, utarbeide. 3. ende, slutte;
dø; 11 -ira mal det vil ta en dårlig ende med
ham; (en) bli ferdig; des bras qui n’en -issent
pas uhyre lange a.; å n’en pas i det uendelige;
c’est å n’en plus det tar aldri ende; de
(m. inf.) holde op med å; par ende med;
il a -i par consentir til sist samtykket han;
en (pointe) ende i (en spiss); gr. en ende
på. -issage m. fullendelse.
finlandais [fælÅdæ] a. finsk; F- s. finnlender
(inne). finnois [finwa] a. finsk; F- s. finne.
fiole [fjol] f. 1. liten flaske. 2. fjes.
fion [fjo] m. flott utseende; avoir le være
fiks; donner le (coup de) å legge siste hand på.
fiord [fjo-r] m. fjord.
fioriture [fjority-r] f. utsmykning (især J 1).
firmament [firmamÅ] m. himmel(hvelving).
firman [firmÅ] m. (tyrkisk) forordning.
fise [fisk] m. statskasse, -al, pl. -aux, a. fiskal.
-alité f. fiskalvesen; iver for statskassen.
fissure [fisy-r] f. sprekk.
fistjuiaire [-ylæ-r] a. rørformet. -ule f. f
fistel, -uleux [-ylø] a. 1. fistel-. 2. rørformet.
fixjage [fiks-] m. fastgjøring, festing, -atif m.
fikserveske. -ation f. 1. = -age. 2. Q" fortet
ning. 3. fastsettelse, bestemmelse. fix|e [fiks]
I. a. fast; étoile fiksstjerne; regard stivt,
stirrende b.; avoir les yeux -s sur stivt rettet
på; jour, heure (bestemt); idée fiks i.
11. m. 1. fast lønn, f. gasje. 2. le barométre est
au beau b. står på bestandig, -é a. 1. festet,
fast. 2. bosittende. 3. fastsatt bestemt, på det
rene. 4. étre ha tatt sin beslutning; vite
beskjed, -er v. 1. feste, gjøre fast; fiksere;
son domicile ta fast ophold; dans la memoire
innprente; sur le papier skrive ned; son
choix (sur) treffe sitt v., bestemme sig (for);
les doutes heve tvilen; (feste) les yeux
sur; q. se stivt på en. 2. (J~ fortette. 3. fast
sette, -slå, bestemme, avgjøre. 4. fengsle (fg.):
q., l’attention de q. 5. se feste sig; bli
fast, stiv; bestemme sig; bosette sig; bli stø;
gifte sig. -ité f. fasthet, stivhet, übevegelighet.
fla, m. (uf. i pl.) dobbelt trommeslag, flac
[flak] klask! flaccidité [flaksidite] f. slapphet,
bløthet.
flach|e f. 1. T vankant. 2. hull, for
dypning, vannpytt. 3. a bløt. -eux a. vankantet.
flacon [flaks] m. 1. flakong; flaske. 2. F sko.
flafla m. skryt; faire du slå stort på.
flagelljant [fla3æl-] m. flagellant, -ation f.
pisking; hudfletting (ogs. fg.). -er v. piske;
hudflette (ogs. fg.). flageol|er [fla3cl-] v. vakle,
skjelve, -et m. I. 1. i flageolett. 2. pl. pipestilker
(tynne ben). 11. flageolett (bønne).
flagorn|er [flagorn-] v. smigre, krype for. -erie
[-ori] f. krypende smiger, sleik, -eur, -euse s.
spyttslikker.
flagrant [flagrÅ] a. iøinefallende; en délit p.
fersk gjerning.
flair [flær] m. lukte-, sporsans, fin nese. -er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
