Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - hégire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hégire 165 heure
hégire [e3i-r] f. hedschra (muhamedansk tids
regning).
heiduque [ædyk] m. heiduk (ungarsk soldat
tjener).
hein fæ] hvad? nå? hvad behager?
helas [elA-s] I. akk, dessverre. 11. m. klage
sukk.
heler [’ele] v. praie, hélianthe [eljÅ-t] m. fy
solsikke.
héliaque [eljak] a. lever (stjernes) opgang
før solens; coucher nedgang efter solens.
héli|ce [eli|s] f. 1. skruelinje. 2. (propulsive)
(dampskibs)skrue, propell; navire å skrueskib.
-coide [koi(-)d] a. skruedannet.
hélio|centrique [eljo|sÅtrik] a. heliocentrisk,
beregnet fra solens midtpunkt, -métre m. helio
meter, sol-, stjernemåler. -scope m. helioskop,
solkikkert. -trope [-trop] fy & (fysikk) heliotrop.
hellén|ique [ællen-] a. hellensk, -isme m. 1.
gresk uttrykk(småte). 2. hellenisme, gresk
kultur, -iste m. 1. (ogs. a.) gresk (jøde). 2. hellen
ist, greskkyndig.
helminthe [ælmæt] m. innvollsorm.
helvé|tien [ælve|sjæ] a. helvetisk; H- s. helve
tier. -tique a. sveitsisk.
hem [hæm] pst! hvad? hm!
hémérocalle [emerokal] f. fy daglilje.
hémi|cycle [emi|sikl] m. halvkrets; halvrund
sal, amfiteater; halvkretsformet benk; B bue
stilling (stillas), -plégie [-ple3i] f. lamhet i den
ene siden. -ptére [-ptæ-r] a. & m. halvvinge
dekket (insekt), -sphére [-sfæ-r] m. halvkule.
-sphérique [-sferik] a. halvkuleformet. -stiche
[-sti/] m. halvvers.
hémo|ptysie [emo|ptizi] f. blodspytting. -rragie
[-ra3i] f. blodstyrtning, blødning. -rr(h)oi’dal
[-roidal], pl. -aux, a. hemorroidal. -rr(h)oi’des
[-roi(-)d] f. pl. hemorroider. -stasie [-stazi] f.
stansing av blødning. -statique [-statik] a. & m.
blodstillende (middel).
hendéca|gone [ædeka|gon] m. & a. ty elleve
kant(et). -syllabe, -syllabique [-si(l)lab(ik)] a.
& m. ellevestavelses-(vers).
henn|ir [’an-] v. vrinske, -issement m. vrin
sking.
hépat|ique [epat-] I. a. lever-. 11. f. fy. 1.
myske. 2. blåveis, -ite f. 1. leverbetendelse.
2. hepatitt.
hepta|corde [æpta|kord] a. & m. 1. syvstrenget
(lyre). 2. J septim, -édre a. & m. syvflatet
(legeme). -gone m. & a. syvkant(et).
héraldique [eraldik] I. a. heraldisk, våben-. 11.
f. heraldikk, héraut [’ero] m. herold.
herb|acé [ærb|ase] a. gressaktig. -age m. urter;
forgress; beite, -e [-] f. gress, urt; mettre å I’-
sette på gress; sur 1’- i gresset; en grønn
(om korn); fg. tilkommende; couper 1’- sous
le pied å q. fortrenge en, stikke en ut; mau
vaise ukrutt; mauvaise croit toujours
u. forgår ikke så lett; il a marché sur quelque
mauvaise det er nok gått ham n. imot;
(employer) toutes les -s de Saint-Jean alle
optenkelige midler. -eiller v. beite (om villsvin).
-er v. bleke (p. gresset). -ette f. grønnsvær.
-eux a. gressgrodd. -ier m. 1. herbarium; plante
beskrivelse, -atlas. 2. rum t. grønnfor. -iére f.
1. grønthandlerske, en som sanker for. -ivore
[-ivo-r] a. & m. gressetende (dyr).
herbor|isateur [ærbor|izator], -trice, s. plante
samler(ske). -isation f. botanisering. -iser v.
samle planter, botanisere, -iseur m. = -isateur.
-iste m. forhandler av medisinske planter,
drogist. -isterie [-istori] f. handel m. med.
planter, drogeri, herbu [ærby] a. gressgrodd.
herculéen [ærkyleæ] a. herkulisk, kjempe-,
hére [hæ-r] m. 1. (pauvre) fattig djevel,
stakkar. 2. ung hjort.
hérédit|aire [eredit-] a. arvelig, arve-; ned
arvet. -airement [-ærmÅ] av. ved arv. -é f.
arverett; arvelighet.
héré|siarque [erejzjark] m. stifter (leder) av I
en kjettersk sekt. -sie [-zi] f. kjetteri, -ticité
[-tisite] f. det kjetterske, -tique a. & s. kjettersk;
kjetter.
hériss|ement [’eris|mÅ] m. det å reise bust,
stritting. -é a. 1. strittende; pigget, bustet;
de besatt m.; fg. spekket m., full av. 2.
stridig, umedgjørlig; gretten, sint (de over),
-er v. 1. reise bust. 2. besette, dekke; fg. over
lesse, spekke (de med). 3. se reise sig, stritte;
reise bust; være stridig; se å stri(de) imot;
motsette sig; se de være besatt m. -on I.
m. 1. pinnsvin, bustivel; fg. umedgjørlig pers.
2. jernpigger (p. mur); briques en tinde
aktig anbragte mursten (p. en murkant). 3. op
vaskbrett. 4. (mark)tromle (m. pigger). 5. J$
kamhjul. 11. a. stridig, umedgjørlig, -onne f.
& sl.larve.
hérit|age [erit-] m. 1. arv; faire un få en a.
2. arvelodd, odelsgård, bondegård. -er v.
(de qc.) arve (n.); (qc.) de q. arve (n. efter)
en. -ier, -iére s. arving (de til); se porter (pour)
melde sig som a. 2. livsarving, barn.
hermaphrodjisme [ærmafrod-] m. tvekjønnet
het. -ite m. & a. hermafroditt; tvetulling; tve
kjønnet.
herm|éneutique [ærm|enotik] I. a. hermeneu
tisk, fortolknings-. 11. f. f.-kunst. -és [-æ-s] m.
hermesstatue, herme, -étique [-etik] a. 1. herme
tisk, lufttett. 2. colonne hermessøile.
hermin|e [ærmin] f. hermelin (dyr og skinn).
-ette f. bøkkerøks. hermit... [ærmit-] = ermit...
hern|iaire [’ærn-j I. a. brokk-. 2. f knytling.
-ie f. brokk.
hernute [’ærnyt] s. herrnhuter(inne).
héro|j[-comique [ero|i-] a. komisk helte-, -ide
[-i(-)d] f. heltebrev (dikt), -iine f. heltinne.
-Ique a. 1. heroisk, helte-; heltemodig. 2. f
kraftig (virkende). parti kraftig beslutning.
-isme m. heltemot*
hér|on [’er-] m. heire; de mer sverdfisk.
-onneau [-ono] m. ung h. -onniére f. opholdssted
for heirer. héros [’ero] m. 1. heros, halvgud. 2. helt.
hers|age [’ærs-] m. harving. -e [-] f. 1. harv.
2. fallgitter. 3. stakitt. 4. (trekantet) kirke
kandelaber; lysapparat i teater. 5. & taustropp.
-er v. harve, -eur, -euse s. harver.
héslt|ation [ezit-] f. 1. nøling, tøv(r)ing,
betenkelighet, vakling. 2. stamming, -er v.
1. nøle, tøve (å med); betenke sig (å på). 2.
stamme.
hétéro|clite [etero|klit] a. 1. avvikende (fra
regelen), uregelmessig. 2. underlig, løierlig.
-doxe [-doks] a. & s. kjettersk, -doxie [-doksi] f.
vranglære, -gene a. uensartet. -généité [-3eneite]
f .uensartetii-t.
hetman [ætmÅ] m. hetman, kosakkhøvding.
hétr|aie [’ætr|æ], -ée bøkeholt.
hétre fæ-tr] m. bøk(etre).
heu [’ø] 1. nå? 2. hm!, tja! 3. pytt!
heur [ot] m. lykke; il n’y a qu’- et malheur
det går op og ned her i livet; (ogs.) den enes
brød er den annens død.
heure[6-r] f. 1. time; une grande en god t.;
d’horloge (stiv) klokketime; une de
marche en times gang; 1’- est de 2 francs det
er 2 fr. timen; les huit -s 8 timers arbeidsdag.
2. klokke(slett); demander, regarder 1’- spørre,
se hvad kl. er; avoir 1’- vite (nøiaktig) hvad
kl. er; quelle est-il hvad er kl.? quelle
est-ce hvad er det kl. slår (er)? quelle avez
vous hvad er kl. efter Deres ur; å quatre -s
(cinq) kl. (5 minutter over) 4; mettre sa montre
å 1’- (å 8 -s) stille sitt ur (p. 8); il est 1’- kl. er
slagen (sign. 3). 3. tid, stund, øieblikk; -s
d’audience audienstid; -s de loisir fristunder;
il est 1’- (de partir) det er p. tide (å ta avsted);
prendre 1’- de q. forhøre sig hvilken tid er
beleilig; prendre avec q. avtale en tid m. en.
4. (livre d’)-s bønnebok. 5. å 1’- timevis; p.
timebetaling; presis, punktlig; å ses -s til
sin (sedvanlige) tid; til sine tider; d’- en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
