Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - offrant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
offrant 227 onglette
mes væux jeg ber Dem motta mine oprik
tigste ønsker, min ærbødigste hilsen. -ant m.
le plus den høistbydende. -e [-] f. tilbud;
f (ogs.) offerte, -ir v. 1. (til)by; forære. 2. rel.
bringe som offer; ofre. 3. by frem, vise. 4.
s’- tilbydes; tilby sig; bringe sig seiv som offer,
ofre sig; by sig frem; s’- qc. forære sig seiv,
skaffe sig n.; tilby hv. n.; s’- å (m. inf.) by
sig til å, tilby sig.
offusquer [ofyske] v. 1. skygge for, formørke,
fordunkle; ta utsikten fra, skjule; blende (synet);
la vue å q. (ogs.) stå i veien for. 2. fg. for
dunkle, gjøre uklar. 3. ergre, vekke misunnelse
hos; s’- de ergre sig over, bli støtt over.
og|ival [O3-], pl. -aux, a. spissbue-; are
spissbue, -ive f. spissbue; en spissbue-.
ognon [ono] m. = oignon.
ogr|e [o(-)gr] m. 1. troll, menneskeeter; buse;
(manger) comme un grådig. 2. F ågerkar(l);
fillekremmer. -esse f. 1. trollkjerring. 2. F
(bordell)vertinne; marskandiserske.
oh [o(-)] int. å! .&• ohoi! ohé [one] hei!
oiidium [oidjom] m. druesopp.
oie [wa] f. gås (ogs. fg.); jeu de 1’- gåsespill
(terningspill).
oign|on [on-] m. 1. (rød)løk; marin strand
løk; musqué muskathyasint; F vétu comme
un godt inntullet; en rang d’-s i (samme)
rekke; aux (petits) -s ekstrafin, utmerket;
(ogs.) drøit, nederdrektig; (il y a) de 1’- n. i
veien, spetakler. 2. træl (hard hud). 3. nepe
(lommeur), -oniére [-onjæ-r] f. løkseng.
oil [oil] int. (før) ja; langue d’- nordfransk
sprog.
oindre [wæ-dr] v. salve, oint [wæ] m. 1’- (du
Seigneur) Herrens Salvede.
oiseau [wazo] m. 1. fugl; -x domestiques, de
basse-cour fjærkre; passager, de passage
trekkfugl; de paradis paradisfugl; étre
comme 1’- sur la branche v. i en meget usikker
stilling; F aux -x storartet, deilig; de saint
Lue okse. 2. fyr, person; bel fin fyr! 3.
(de Limousin) kalktrau. -mouche m. &
kolibri. oisel|er [wazl-] v. 1. avrette, jage m.falk
2. sette fuglegarn, fange fugl. -eur m. (& a.)
fuglefanger; marchand fuglehandler. -ier
m. fugleopdretter, -handler. oisellerie [wazælri]
f. fuglefangst, -opdretting, -handel.
ois|eux [waz-] a. 1. (ogs. s.) ørkesløs, makelig
(pers.), lediggjenger. 2. (om ting) ørkesløs,
overflødig, -if La. 1. ledig, doven, uvirksom.
2. übenyttet, (om kapital) død. IL s. lediggjenger.
oisillon [wazijo] m. liten fugl.
oisiveté [wazivte] f. lediggang; 1’- est (la)
mére de tous les vices 1. er roten til alt ondt.
oison [wazo] m. gåsunge; F (bridé) tosk.
olé|acée [ole|ase] f. fy oljeplante. -agineux
[-aginø] a. oljeaktig; -holdig, -ine f. (J olein.
-ique a. acide oljesyre.
olfactif [olfaktif] a. f lukte-.
olibrius [olibriys] m. skryter, viktigper.
olifant [olifÅ] m. Rolands horn.
oligarch|ie [oligarj1-] f. oligarki, fåmannsvelde.
-ique a. oligarkisk.
oliv|aire [oliv-] a. olivenformet. -aison f. oliven
høst. -åtre a. & m. olivenaktig, -grønn (farve).
oliv|e [oli-v] I. f. 1. fy oliven. 2. (ovalt) handtak.
3. olivenornament. IL m. & a. olivengrønn
(farve). -ette f. olivenlund, -ier m. oliven-,
oljetre: rameau d’-; mont (jardin) des O-s
Oljebjerget.
; olla-po|drida [ojapo-] m. olla podrida (sp.
ragout); F miskmask.
l olymp|iade [olæp|ja(-)d] f. olympiade (fire
årig tidsavsnitt i de gl. grekeres tidsregning).
-ien a. olympisk, -ique a. jeux -s olympiske
leker.
ombell|e [3bæl] f. fy skjerm, -ifére [-ifæ-r] I.
a. skjermblomstret. IL f. skjermplante.
ombilic [obilik] m. f navle, fy frøarr. -al,
pl. -aux, a. navle-.
ombragje [obra-3] m. 1. skyggende trær, løv.
2. skygge. 3. mistanke, uro, skinnsyke; don
ner de I’-, faire (el. porter) å vekke m., u., s.
hos; prendre (de 1’)- (de) bli urolig, mistenk
som (ved), -er v. gi skygge, overskygge, skygge
for, dekke; (fg.) beskytte; s’- bli skyggefull;
s’- de søke skygge for (solen), under (n.). -eux
a. sky; fg. mistenksom, engstelig. ombr|e
[o-br] I. f. 1. skygge (ogs. malerkunst); (fg. ogs.)
mørke; porter kaste skygge; portée
slagskygge; passer comme I’-, une svinne
som en s.; faire å q. stille en i skyggen, kaste
skygge på en; (ogs.) vekke mistro (uro) hos;
c’est 1’- et le corps de er uadskillelige; pas (1’)-
de ikke skygge (spor) av. 2. skygge, (falsk)
skinn; sous (1’)- de und. skinn av. 3. (avdøds)
skygge, gjenferd. 4. -s chinoises skyggebilleder.
5. J 5 (terre d’)- umbra(jord). 11. m. harr (fisk).
-elle f. (dame)parasoll. -er v. (malerk.) legge
skygge på, skygge, sjattere, -eux a. 1. skyggefull.
2. fy som vokser p. skyggefulle steder.
o|méga [O-] m. Omega (siste bokst. i gr. alfabet).
omelette [omlæt] f. eggekake, omelett; fg.
rot, mølje; faire une de smadre, knuse.
omettre [omlæt] v. utelate; undlate, forsømme.
omission [omisjo] f. 1. utelatelse; undlatelse,
forsømmelse. 2. utelatt sted, utelatelse, hull
(i tekst).
omnibus [omniby(-)s] m. 1. (ogs. a. üb.)
(voiture) omnibus; bateau passasjer
(damp)båt; train person-, somletog. 2. F
offentlig fruentimmer; hjelpeopvarter, -tjener;
glass vin; (sammenhelte) vinslumper.
omni|potence [omni|potÅ-s] f. allmakt; uinn
skrenket makt. -potent [-potÅ] a. allmektig;
uinnskrenket. -science [-sjÅ-s] f. allvitenhet.
-scient [-sjÅ] a. allvitende, -vore [-vo-r] a. &
m. altetende (dyr).
omoplate [omoplat] f. skulderblad; F skulder.
on [o] pr. (ogs. m. artikkel: I’-) en, man
(se dire I. 1).
onagre [ona-gr] I. m. vilt esel. 11. f. fy nattlys.
once [5-s] f. I. unse; fg. et grand; ne pas
peser une ingenting veie; ikke ha n. å si;
kjenne sig lett og glad. IL & sneleopard.
oncle [o-kl] m. far-, morbror, onkel; se mode
(L 1).
onc|tion [ok-] f. 1. smøring. 2. salving; fg. sal
velse, -tueux [-tuø] a. fet, oljeaktig, fettet;
fg. salvelsesfull, -tuosité [-tuozite] f. oljehol
dighet, fettethet.
ond|e [o-d] f. 1. bølge; fg. (ogs.) vann, flod,
hav; poet. 1’- noire den sorte elv (i underverde
nen), Styks. 2. fysikk: (luft-, lys)bølge, svingning.
3. bølge(linje); vatret stripe (i tøi); cheveux en -s
bølget hår; outil å -s gesimshøvel. -é a. bølge
formet, bølgende; vatret, -ée f. skur, byge; fg.
skyll, mengde, -in, -ine s. (m.) nøkk; (f.) hav
frue, undine, -oiement [-wamÅ] m. 1. bølgende
bevegelse. 2. hjemme-, nøddåp. -oyer [-waje]
v. 1. bølge; slynge sig. 2. gi nøddåp, hjemme
døpe. ondul|atlon [odyl-] f. 1. bølgebevegelse,
bølging; (bølge)svingning. 2. bølgelinje, -formig
het. -atoire a. bølgeformig, bølge-. -é a. bølge
formig, bølgende. -er v. 1. bølge. 2. kruse
(håret), -eux a. bølgende, slynget.
onéreux [onerø] a. trykkende, byrdefull.
ongl|e [o-gl] m. 1. negl; -s en deuil sorte n.;
jusqu’au bout des (jusqu’aux) -s til finger
spissene, i høieste grad; faire ses -s, se faire
les -s rense (klippe, pusse) n.; ronger ses -s,
se ronger les -s bite negler; fg. være utålmodig;
(ogs.) slite; F croche langfinger; pengepuger.
2. klo; c’est 1’- du lion, å 1’- on reconnait le
lion man merker lett mesterhånden; rogner
les -s å q. stekke vingene på en. 3. (jern)klo.
-ée f. neglebitt, -sprett, valne fingrer. -et m. 1.
fingerbøl. 2. fy negl. 3. hakk, skår (i eskelokk,
linjal, knivsblad); fals (v .innbinding); typ.
kartong; T halvvinkel, gjerding. 4. = -ette f.
trekantet gravstikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
