Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - pointage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pointage 256 poivrot
spenne (en rem) et hull ned, op. 3. sting (stik
kende smerte); de cdté s. i siden. 4. prikk,
punkt (ogs. ty & JO; mettre les -s sur les i (fg.)
være meget nøiaktig (nøieregnende). 5. punktum;
deux -s kolon; et virgule semikolon;
d’admiration, d’exclamation utropstegn;
interrogatif, d’interrogation spørsmålstegn; -s
suspensifs prikker, utelatelses-, avbrytelsestegn.
6. prikk, flekk; noir mørkt punkt, mørk sky
(i horisonten), ogs. fg. 7. punkt, (bestemt)
sted; d’appui (©) hvile-, støttepunkt; (O)
bærepille, -mur; (fg.) støtte(punkt); mettre au
stille inn (kikkert osv.); undersøke nøiere;
ordne, få greie på, greie op i, rette; mise au
innstilling (av kikkert), undersøkelse, utgreiing;
remettre les choses au se nøiere p. saken.
8. punkt, sak; le grand —, le capital hoved
saken; voila le det er hovedsaken, knuten;
d’honneur æressak(er), -følelse; se faire un
d’honneur sur (de) qc. gjøre det til en æressak;
étre délicat sur le d’honneur ha æresfølelse.
9. le du jour dagning, daggry. 10. øieblikk,
tidspunkt; sur le que, au ou i det 0. da;
sur le de (m. inf.) p. nippen til. 11. punkt,
grad; de congélation, de fusion fryse-, smelte
punkt; au dernier, au plus naut i høieste g.;
jusqu’å quel i hvilken g., hvorvidt, om.
au que (el. de m. inf.) i den g. at. 12. tilstand;
en bon i god t., i godt hold, velstillet, heldig;
mal en i dårlig t., ille stedt, uheldig; faire
venir q. å son få en t. å gjøre som man vil.
13. (m. pp. i adverbielle uttrykk) å i rette
øieblikk, beleilig, til pass; (viande) cuite å
passe kokt; se nommé (II); tout vient å å qui
sait attendre kommer tid, kommer råd; de
en punkt for punkt; de (en) tout full
stendig, i alle mater. 14. (i spill) point; øie
(p. kort, terning); donner, rendre des -s å q.
gi en point forut; fg. være overlegen. 15. (på
skolen) bons (mauvais) -s gode (dårlige) karak
terer; (fg.) ros (dadel). 16. strek, merke (p. sko
makers, hattemakers mål); chausser å méme (le
méme) bruke samme nummer i sko; fg.
passe sammen, stemme overens. 17. & faire
le gjøre sitt bestikk. 11. av. 1. (ne) . . . point
(slett) ikke. 2. (ne) ... de (slett )ingen (intet).
3. (i svar) (du tout) aldeles ikke.
pointage [pwæta-3] m. 1. merking (m. en
prikk), notering (av fraværende). 2. retning (av
kanon, kikkert). 3. .& d’une carte avsetting
av bestikk p. et kart.
pointal [pwætal] m. støtte, stolpe, støtte
bjelke. pointe [pwæ-t] f. 1. spiss; snipp, odd;
(de terre) landtunge, odde, pynt, nes; la
du pied, des pieds tåspissen; (se dresser)
sur la des pieds (stå) p. tærne; å la de
l’épée m. våben i hand, m. kamp, m. vold;
en spiss(t); finir, se terminer en gå ut i
en s.; tailler en spisse. 2. pigg, brodd (ogs.
fg.). 3. (skarp, krydret) tilsetning (til mat);
skarp, krydret smak: de sel, de poivre;
fg. d’ironie, de raillerie snev (anstrøk) av
ironi, av spott; ironisk (spottende) tone; (étre
en) de vin (ha en) liten rus, perial. 4.
(d’esprit) (fin) vittighet; ordspill. 5. frembrudd,
gry; (petite) du jour dagning. 6. faire une
gjøre en avstikker, en sving; (om hest)
faire —, faire des -s gjøre sidesprang; (ogs.)
stå på to-ben; fg. pousser, (pour)suivre sa
forfølge, holde fast v. sin plan. 7. trekantet
(hals)tørklæ; kile (i tøi). 8. stift (spiker); (typ.)
ål; (billedhuggers) spissmeisel, (kobberstikkers)
radérnål; fg. arbeide m. r.; séche (arbeid
med) kold nål; de (en) diamant glassmester
diamant.
point|é [pwæt-] I. part. av -er. 11. m. retning
(av kanon); innstilling (av optisk instrument).
-er1 v. I. 1. sette merke ved, merke (m. en prikk);
notere (fraværende); J" punktere, sette punkt
ved (note); (typ.) punktere; & la carte
avsette bestikket. 2. rette, sikte med (kanon,
kikkert); les oreilles spisse ører. 11. 1. stikke
(m. kårde o. 1.). 2. spisse, sette spiss på. 3. heve
sig, gå til værs; (om hest) steile; skyte (op),
spire; bryte frem; vise sig. 4. F étre -é ha bluss
på lampen (lett rus).
pointer 2 [pwætæ-r] m. pointer (eng. fuglehund).
pointeur [pwæto-r] m. I. (ogs. a.) 1. (en)
som noterer de fraværende, kontrollerer ar
beidere. 2. X (artillerist) som retter kanonen,
konstabel. 11. = pointer2.
pointill|age [pwætij-] m. punktering, prikking.
-é m. punktert (prikket) arbeide; (dessin au)
punktert tegning; (gravure au) punktert
kobberstikk. -er v. I. punktere, prikke. 11. 1.
være hårkløver, gjøre vrøvl. 2. hakke på, kri
tisere (en); se trette, -erie [-ri] f. hårkløving,
kritisering, kjekl, -eux a. 1. kivaktig; spiss
findig, smålig. 2. furten, sær, sår.
pointu [pwæty] a. 1. spiss (ogs. om stemme);
(om uttrykksmåte) snertende, skarp. 2. (ogs. s.)
spydig; spissfindig, smålig (pers.). 3. (ogs. s.)
sår, sær (pers.).
pointure [pwætyr] f. I. (typ.) punktur;
p.-hull. 11. mål, nummer av skotøi, hansker.
point-virgule m. semikolon.
poir|e [pwa-r] f. 1. pære; en pæreformet.
2. pære (pæreformet ting); øredobbe; lodd
(p. bismer); å poudre krutthorn. 3. F pære
(node); (ogs.) tosk; faire sa blære sig. -é m.
pæresaft.
poir|eau [pwar-, por-] m. 1. <f- borre. 2. vorte.
-ée f. <f» bete; rouge rødbete.
poirier [pwarje] m. pæretre.
pois [pwA] m. ert; goulus, gourmands,
sans cosse sukkererter; petits —, verts
grønne erter; donner un pour avoir une
feve gi et eple for å få en pære (noget bedre);
que ce soit ou feve likegyldig hvad (se ogs.
feve); fleur des erteblomst; fg. det fineste
(i sitt slag); den eleganteste (herre, dame);
å (om mønster) prikket; fulminant knall
perle.
poison [pwazo] I. m. gift (ogs. fg.). 11. f. tøs,
flokse.
poiss|ard [pwas-] a. pøbelaktig, simpel, -arde
f. fiske-, torvkjerring. -er v. 1. gni inn m. bek,
beke. 2. gjøre klissen, søle til. 3. F stjele; knipe,
arrestere; kjede; se få noget i toppen, -eur
m. F tyv; bondefanger. -eux I. a. beket; seig,
klisset, fettet, griset. 11. m. F laps; F gategutt.
poisson [pwaso] m. 1. fisk; d’eau douce,
de mer ferskvanns-, saltvannsfisk; blanc
f. med hvitt kjøtt; skalle; dore, rouge gullf.;
d’avril makrell, se avril; sans boisson
est poison «fisken skal svømme«; petit de
viendra grand liten kan (m. tiden) bli stor.
2. F sutenør; dram, knert. poissonn|aille [pwa
son-] f. småfisk, -erie [-ri] f. fisketorv, -hall.
-eux a. fiskerik. -ier m. fiskehandler. -iére f.
1. fiskehandlerske, fiskekone. 2. fiskegryte.
poitevin [pwatvæ] a., P- s. (pers.) fra Poitou
el. Poitiers.
poitr|ail, pl. -ails, [pwatr|A(-)j] m. 1. (hests)
bringe. 2. brystrem (p. seletøi). 3. bærebjelke
(over dør, vindu). -inaire [-inæ-r] a. & s. bryst
svak, -syk. -ine f. 1. bryst; malade de la bryst
syk; se mourir de la være nær ved å dø av
brystsyke. 2. stemme: il n’a pas de —.
poivrade [pwavra(-)d] f. (tilsetning av) pepper,
salt og eddik; skarp saus. poivr|e [pwa-vr] I.
m. 1. pepper; long lang p.; fg. et sel
gråsprengt; cher comme pepret, meget dyr.
2. fg. bitende spott; pepret snakk. 3. F dram;
gift. 11. a. F drukken, -é a. pepret (ogs. fg.);
F drukken, -er v. 1. pepre (ogs. fg.). 2. skrue
(varer) op; trekke (kunder) op. 3. F drikke p.
en pisk; gi gift. -ier [-i(j)e] m. 1. pepperbusk.
2. pepperbøsse. 3. F drukkenbolt, -iére [-i(j)æ-r] f.
1. peppermark. 2. krydderskrin; pepperbøsse. 3.
(muret) skilderhus (p. bastion, mur), -ot m.
dranker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
